Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö488
Historiske og politiske Afliandlinger
hen; Kjøbenhavns Universitet blev nu det Sted, hvor alle Nord
mænd, der søgte en høiere Uddannelse, eller hvis Maal var at
komme ind paa Embedsbanen, søgte hen. Der kommer nu en
Tid, da Norge og norsk Folkeeiendommelighed ikke blot
forholder sig passivt modtagende, paavirket, eller saa at sige vigende
tilbage for de fra Danmark udgaaende Kulturindflydelser, men
givende, skabende, udfoldende sit eget Væsen. — Det første Navn,
der møder os her, — det første i Tid som i Rang, — er Holberg’s,
— et enkelt Navn, men som ved sin Storhed opveier mange,
-Grundlæggeren af en ny Literatur, Reformatoren paa saamange af
Aandslivets Felter, — blandt alle den dansk-norske, nyere
danske og nyere norske Literaturs Forfattere den, som til denne
Dag har øvet den dybeste, mest vidtgribende Indflydelse paa
begge Folk. Efter Holberg kommer Tullin, ogsaa en Nordmand,
der gjør Epoke i Literaturen, om end paa et langt snevrere
Omraade og med langt mindre vidtrækkende Virkning. Og saa
endelig Wessel og hele Rækken af det Norske Selskabs Digtere og
Kritikere, høit ansete, toneangivende i sin Tid.
Denne Nordmændenes fremragende Deltagelse i den fælles
Literatur er det bedste Minde fra Foreningstiden, det, hvorved man
nuomstunder helst og naturligst dvæler. Det var en Hæder for
Folket og opfattedes ogsaa som en saadan i Samtiden, — tjente
altsaa forsaavidt til at styrke Nordmændenes nationale Selvfølelse.
Men det var i det danske Sprog, at disse norske Forfattere
optraadte; de brød nye Baner, der udgik fra dem et nyt Livspust,
men alt dette skete inden en Literatur, en Aandsverden, som
kaldtes den danske og medrette kaldtes saa, fordi den havde sit
Hjem og sin Rod i Danmark og hos det danske Folk; de fleste
af dem tilbragte sit Liv i Danmark, skrev med Tanken væsentlig
henvendt paa det danske Publikum og havde ingen eller
idetmindste ingen klar Bevidsthed om en paa Nationaliteten hvilende
dybere Adskillelse mellem dem og deres danske Medarbeidere
paa Literaturens Omraade. Man har i Nutiden erkjendt en
saadan dybere Adskillelse; man har erkjendt, at en umiskjendelig
Overensstemmelse i Smag og Aandsretning, et fælles
Karakterpræg, der har sin Rod i en særskilt Folkeeiendommelighed,
forbinder Holberg, Tullin og det Norske Selskabs Digtere til en for
sig selv staaende Gruppe inden den dansk-norske Fællesliteraturs
Mænd. Men for Samtiden stod dette langtfra klart. Man iagttog
forskjellige Smagsretninger, stridende Skoler, men førte ikke
Striden tilbage til denne dens rette inderste Grund. — Det norske
Folk, der i Reformationstiden var som en livløs Krop uden
Bevægelse, havde atter faaet et Hjerte; men dette Hjerte slog (for
at bruge et kjendt Udtryk) paa fremmed Grund. Den norske Na-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
