Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
tionalitet var paa en Maade atter bleven vaagen og virksom, men
den seilede under fremmed Flag og var ikke bleven sig saaledes
bevidst i sin Eiendommelighed, at den krævede eget Flag, at den
havde Trang eller Evne til at gaa sine egne Veie.
Der stod paa en Maade to norske Samfund ved Siden af
hinanden, — et nyt, bestaaende af Embedsmænd og Byborgere, et
gammelt, Bondestanden. — Det nye var for en stor Del først
bleven til under Foreningen med Danmark; det havde optaget i sig
fremmede Elementer, som blev, om ikke i Tal, saa desmer i
andre Henseender de overveiende; dets Sprog var dansk, dets
Traditioner for en god Del ligesaa; det var med de sterkeste Baand
knyttet til Danmark; det levede i et aandigt Samliv med
Danmark. Dette Samfund var det vaagne, det virksomme, det
fremadskridende, — det, der i en udvortes Forstand, ligeoverfor den
øvrige Verden, repræsenterede Nationaliteten. — Bag det stod det
gamle Samfund, der hvilede paa helt national Grund, hvis Sprog
og Kultur (thi det havde en særskilt Kultur) stod i ubrudt
Sammenhæng med Landets ældre Storheds- og Glansperiode, men som
havde draget sig tilbage i sig selv og stod paa en Maade udenfor
Sammenhængen med Tidens fremadskridende Bevægelse.
Begge Samfund var paa sin Vis norske, kaldtes saa og
betragtede sig selv saa. Men allerede dette, at de var adskilte, at de
var to, viser, at ingen af dem helt kunde svare til Navnet.
Bondesamfundet var ved sin Oprindelse og sine Traditioner det
egte-nationale; men dets Nationalitet var som en død Skat, et
Arvesølv, gjemt under Laas og Lukke, og som med alt sit Værd kan
være værdiløst, fordi det ikke kommer i Cirkulation.
Embedsmands- og Borgersamfundets Norskhed var en virksom,
fremadskridende og forsaavidt en sandere; men ifølge dette Samfunds
Traditioner og historiske Stilling til Danmark til den ene Side,
Norge til den anden maatte den være og var den ogsaa gjennem
lange Tider uklar og halv, uden Dybde og derfor uden den rette
Spirekraft.
Mellem begge Samfund lagde forskjelligt Sprog og forskjellig
Kultur en dyb Kløft. — Denne Kløft var til ingen Tid saa dyb,
at de jo ikke paa en Maade erkjendte og følte sig som hø.rende
sammen. Norske Embedsmænd og Bymænd lærte, under det
lange aandige og politiske Samliv med Danmark, at betragte sig
paa én Gang som Landsmænd med sine danske Standsfeller og
med de norske Bønder; men til enhver Tid synes
Landsmands-skabet med disse sidste at have været det, der i Begelen drog
længst og havde den største Magt. Midt under Norges dybeste
Fornedrelse synes Nordmandsnavnet dog aldrig at have været et
Navn, man undsaa sig ved (som Tilfældet blev med det danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
