Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
Soldater og Officerer var fordetmeste Tyskere. Det var leiede
Tropper, der kostede umaadelige Summer, og som ogsaa paa anden
Maade var Landet til største Plage. De blev i Fredstider lagte i
Kvarterer omkring i Landdistrikterne, og deres Opførsel her var
en saadan, som man kunde vente den af fremmede Leiesvende
blandt en ubevæbnet, vergeløs Almue. Arméen var derfor i
Danmark Gjenstand for et almindeligt Had; den betragtedes snarere
som Landets Undertrykker end som dets Forsvarer, og dens
krigerske Bedrifter var heller ikke af den Art, at de skulde bringe
Folket til at glemme dens Udskeielser i Fredstid. — Derimod var
Flaaden de Danskes Stolthed og Glæde; den var national, medens
Landhæren var tysk; den havde stadig udmerket sig og hævdet
Danmarks Overlegenhed tilsøs ved en Række glimrende
Sejrvindinger, medens Landhæren neppe havde en eneste at opvise. Men
i denne Flaadens Hæder kunde Nordmændene tilegne sig en
fremragende Del. Ved den voksende Skibsfart i det 16de og 17de
Aarhundrede flk Norge atter en talrig Sømandsstand, en talrigere end
Danmark, og, hvorvel ogsaa de danske Søfolk nød en velfortjent
Anseelse, var det dog en almindelig Mening, der er bleven udtalt
gjentagne Gange af Flaadens øverste Styrelse, det danske
Admiralitet, ja allerede af det danske Rigsraad, at de stod tilbage for
de norske, der ogsaa, saavidt man kan se, i Regelen udgjorde
den talrigste Del af Mandskabet paa de Flaader, ved hvem Havet
kom til at gjælde som de Danskes Vei til Ros og Magt.
Det er nu let at skjønne, hvorledes alt dette maatte virke til,
at Baandene mellem de to Samfund i Norge, hvis Adskillelse var
Folkets Svaghed, hvis Forening skulde blive dets Styrke,
knyttedes fastere, at de norske Byborgere og Embedsmænd droges
nærmere til de norske Bønder og saa paa dem med andre Øine end
tilforn. Man kunde være stolt af Landsmandsskabet med disse
Bønder, der havde udmerket sig saa ofte, som gav Hæren dens
bedste Soldater, Flaaden dens bedste Matroser, i hvem den
dansknorske Ståt fandt sin gjæveste, paalideligste Støtte. Det var
anderledes nu end dengang, da de norske Bønder næsten kun var
berømte for at slaa sine Fogder og Prester ihjel, saa at det ofte
var vanskeligt at faa andre end de mest forulykkede Individer,
som intet havde at tabe, til at overtage noget Embede blandt
dem.
Man vil bedst se Forskjellen ved at sammenligne Udtalelser
hos Forfattere fra det sekstende Aarhundrede med senere
Udtalelser. Peder Klaussøn har kun et rosende Ord om de norske
Bønder, hvor han taler om deres Bjørnejagter. «Det er at
forundre paa desse Nordesche Bønders deris frimodige Dristighed,
Manddom oc Styrche at de alleene tør gaae till een Biørn i
:12 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
