Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö502
Historiske og politiske Afliandlinger
er kun en Gjenklang af de Følelser, det Haab, der allerede
besjælede mange Nordmænd i Slutningen af forrige Aarhundrede.
I disse Følelser laa Spirerne til en ny Udvikling. Herfra
udgik Stødet, herfra kom Kraften til det Gjenreisningsarbeide i alle
Retninger, som førte til 1814, og som har ført videre.
Og saaledes stadfæstes den Sætning, som jeg før har
opstillet, og hvori de Resultater, hvortil min Granskning af vor Historie
har ført mig, samles som i en Sum, den nemlig, at Norges Styrke
i Sagatiden, dets Svaghed og dvalelignende Søvn i Unions- og
Reformationsperioden, dets gjenfødte Liv i vort Aarhundrede, —
alt kan føres tilbage til de samme Grundforhold. At Norge havde
et talrigt, med den oprindelige Stamme- eller Fylkesforfatning
sammenhængende Aristokrati, var det, der gav dets Historie i
Sagatiden den Storhed, som vi medrette beundrer. At Norge
havde dette sterke Fylkesaristokrati, blev igjen, da Overgangen
fra Stamme til national Enhedsstat var fuldbragt, Grunden til, at
det norske Samfund demokratiseredes, d. v. s. omdannedes til et
Bondefolk. At det norske Folk var bleven et Bondefolk, stillede
det i det fjortende, femtende og sekstende Aarhundrede,
Adelsvældens Tidsrum, paa en Maade udenfor den almene historiske
Sammenhæng og gjorde det derfor afmægtigt. Men at det i det
attende Aarhundrede fremdeles havde bevaret denne demokratiske
Karakter, at det fremdeles var et Bondefolk, det blev nu atter,
da den demokratiske Tidsstrøm satte ind, dets Styrke og indgjød
de Mænd, der fik at handle paa dets Vegne i den afgjørende
Krise, en Tillidsfuldhed, en enthusiastisk Tro paa sit Folks
Fremtid, uden hvilken de aldrig havde fuldbragt, hvad de fuldbragte.
V.
Skulde man nævne et bestemt Tidspunkt, fra hvilket den
nationale Vækkelse hos Nordmændene kan dateres, saa maatte
det blive Struensees Styrelsestid, den saakaldte
Trykkefriheds-periode 1770—72. Skjønt forberedt længe forud, glimtvis
dukkende frem længe forud, er det dog først nu, at den kommer
tilsyne paa en aaben umiskjendelig Maade. Det er nu at
Adskillelsen mellem dansk og norsk Aand i Literaturen bliver bevidst
og giver sig Navn og Udtryk (det Norske Selskab, den Norske
Digterskole); det er nu, at Norges Krav paa en større indre og ydre
Selvstændighed, Kravet paa et norsk Universitet, en norsk Bank
og andre særskilte Centralorganer for Norges materielle Udvikling,
atter for Alvor sættes paa Dagsordenen, for aldrig helt at fjernes
derfra; det er nu, at den demokratiske Tidsstrøm sætter ind fra
Europas store Kulturlande og griber ogsaa det danske og norske
læsende Publikum, og at, i Sammenhæng dermed, den Overbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
