Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö8 Historiske og politiske Afliandlinger
I et Digt til Friheden siger den samme Zetlitz (begge Steder i en
1789 udkommen Samling «Poesier»):
«Vi Brødre Friheds Landsmænd er,
Thi Norge er dens Sæde, —
Den evig maa udbrede der
Sit Navn, sin Magt, sin Glæde!
Den aldrig var i Norge fød,
Som Trældom taalig Nakke brød;
Nej! Troskab er det Aag vi bær,
og Kjærlighed vor Kjæde!»
Slig kunde man tænke og tale paa en Tid, da Norge fremdeles
blev regjeret som en Provins af et andet Lands enevældige
Konger. Men disse trøsterige, opløftende Forestillinger om, at Norge
allerede var Frihedens Sæde, Nordmændene det frieste Folk snart
sagt paa den hele Jord, maatte nu ogsaa let kunne faa den
Virkning, at man længtes saameget mindre efter en Forandring, at
man blev saameget mindre tilbøielig til at aabne Øinene for, at
der dog manglede adskilligt i denne saa lovpriste Frihed, eller
at der var en anden Frihed at arbeide for end den, det norske
Folk ustridig var i Besiddelse af.
Ikke faa Nordmænd havde paa denne Tid begyndt at erkjende,
— tildels med Harme og Bitterhed, — at Norge var bleven
tilsidesat, ilde medhandlet i liere Henseender af Rigernes fælles
Styrelse, at det savnede flere Institutioner, som et stolt og
ærekjært Folk ikke kunde undvære, uden at føie sig dybt ydmyget.
Det var altsaa ved at gaa op, at Foreningen mellem Danmark og
Norge —, de saakaldte Tvillingriger, — havde sine mindre gode
Sider. Alligevel raadede der ingen almindelig Uvilje mod
Foreningen. Tvertom! Man satte en Ære i den Troskab, som man
kaldte det, hvormed det norske Folk havde holdt fast ved
For-eningsbaandet, gjennem saa lange Tider, under saamange Prøvelser
og Fristelser. Fælles Farer, fælles Seire og Nederlag, fælles
Aandsliv havde knyttet mange Baand mellem Nordmænd og
Danske, som i og for sig var al Ære værd, og disse Baand havde
endnu saamegen Magt, at endog hos de mest glødende norske
Patrioter Kjærligheden til Norge i Regelen maatte indrømme en
bred Plads ved Siden af sig til den tvillingrigske Patriotisme. «I
en naturlig Forstand,» siger Nordal Brun i sit Skrift: Til
Nordmænd om Troskab mod Kongen og Kjærlighed til Fædrelandet i
Anledning af Einer Tambeskiælver (udkom 1773), «er Norge vort
Fædreland; i en borgerlig er baade Danmark og Norge det. Vi
trives bedst i Norge; det tør vi være hele Verden bekjendt . . .
Klipperne behage os, fordi vi ere vante til at se dem, og de
yndigste Beliggenheder i Danmark forlyster os ikke saameget,
som hvor en Elv i Norge falder ned mellem tvende Bjerg-Fæster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
