Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
prægede Repræsentanter for den Bondeforgudelse, der var og
blev det sterkeste Gjæringsstof i den nyvakte norske
Nationalbevægelse. Han forsvarede Odelsretten, fra et historisk og
nationalt Synspunkt, med Varme og Styrke, mod de Angreb, der
fra juridisk Synspunkt rettedes mod den allerede i forrige
Aarhundrede. Han lovpriste Odelsbondens Frihed og Djærvhed paa
Vers og Prosa; hans historiske Helt var Einar Tambeskjelver.
Repræsentanten, som man mente, for Sagatidens frie, selvfølende
Odelsbønder. Men han var fuldkommen tilfreds med den Frihed,
som Folket i hans Tanker allerede nød; han var orthodoks.
konservativ, ikke mindre i politisk end i religiøs-kirkelig
Henseende.
«Bort med politisk Sværmeri,» — siger han i et Digt fra 1790,
med tydeligt Henblik paa Samtidens store revolutionære
Bevægelse. —
«At slaa sig gal og være fri,
Modsatte Ting hos Nordmand er,
God Orden har han kjær.»
Hans Nordmandsaand var saaledes, med al dens Ild og Kraft,
ikke den fremadstræbende, der erkjendte Folkets Savn, og
derigjennem fik Kraft til at arbeide paa dets sande Frigjørelse, men
den glad beskuende, rolig nydende, — Nationalfølelsen i dens
troskyldige Barndomsalder.
Det var dog engang, at Aanden hos Nordal Brun havde slaaet
sterkere med Vingen og hævet sig høiere: det var dengang han
opholdt sig i Kjøbenhavn i Kredsen af unge, enthusiastiske
Landsmænd og digtede Sangen «For Norge, Kjæmpers Fødeland».
Welhaven har taget feil, naar han mener, at man først senere har
tillagt denne Sang og navnlig dens revolutionært-truende Ord:
«dog vaagne vi vel op engang og bryde Lænker, Baand og Tvang»,
en Vegt, som den lojale Forfatter selv ingenlunde tænkte sig, idet
han blot skulde have sigtet til det forhadte Struenseeske
Ministerium. Sammenhængen viser, at han sigtede videre, og det
fremgaar af Aktstykker, at allerede Samtiden opfattede Sangen som
et farligt, oprørsk Produkt, — en Opfatning, Forfatteren
forsaavidt sees at have delt, som han vogtede sig for at offentliggjøre
den og ikke tog den med i den Samling af sine Digte, som han
selv udgav. Det er sandt, som Welhaven siger, at Nordal Brun
var lojal, og at Nationalfølelsen hos de norske Studenter ved
Kjøbenhavns Universitet endnu paa denne Tid ikke havde nogen
politisk, revolutionær Karakter. Men barnlig og uskyldig, som
den endnu var hos de allerfleste, — den kunde dog allerede nu
i festlige Stunder hæve sig til at «drømme» om en Frihed, der
ganske vist var noget andet end Frigjørelsen fra det Struenseeske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
