Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö516
Historiske og politiske Afliandlinger
Regimente (en Frigjørelse, der forresten var opnaaet, da Sangen
blev digtet, og som man altsaa ikke behøvede at drømme om);
— den kunde hæve sig til at fantasere om en «Opvaagnen» af
det gamle Norge engang ude i Fremtiden, en Bryden Lænker, Baand
og Tvang, — saadan i det ubestemte og uden nogen klar Tanke paa,
hvilke disse Lænker var, og hvorledes da skulde brydes; — og Nordal
Brun maa, trods sin Lojalitet, have været revet med af en
saadan, i al sin Famling og Uklarhed revolutionær Stemning, siden
han kunde give den et i al sin Simpelhed saa kraftigt gribende
Udtryk.
Men, da han var kommet hjem til Norge og havde levet endel
Aar i Bergen, under den her raadende Handelsaands Indflydelse,
dalede han efterhaanden fra de mere ideale Høider, hvortil han
havde svunget sig op i sine Ungdomsdage. Han digtede nu «Bor
jeg paa det høje Fjeld», — denne Spidsborgerlighedens
Triumfhymne, som Hartvig Lassen trælfende har kaldt den, — hvor
Fædrelandskærligheden alene ytrer sig i Glæde over blomstrende
Næringsveie, — hvor Handelsaanden med dens tykvommede
Materialisme breder sig paa det selvbehageligste, — hvor
Digteren sidder paa sin Tue tryg og ser uden Deltagelse paa de
Mægtiges Fald, naar bare han selv er «glad og mæt» og kan «kjøbe
Vin og klarere Udgifter».
Disse to Nationalsange er i Aand og Tone saa forskjellige, at
man ikke skulde tro, at de tilhørte den samme Tidsalder eller
det samme Folk, endsige at de er digtede af den samme Mand.
— For Norge, Kjæmpers Fødeland, med sin Pegen ud mod en
endnu ljernt dæmrende Fremtid og sin Pegen tilbage mod en
ligesaa fjern Fortid, — med sin truende Tale om Frihed,
Opvaagnen, Bryden Lænker, — med sine kort afbrudte, lidenskabeligt
energiske Udtryk, — synes at danne den mest afgjorte
Modsætning til Bor jeg paa det høje Fjeld, — med sin Lovsyngen af
«Fiskeriernes Flor» og den økonomiske Velbjergethed, — med
sine prosaiske Opregninger af «Sild og Brisling og Morten», —
med sin velbehagelige Glæde i Nuet og dets Nydelser, uden
Længsel, uden Tanke paa Fortid eller Fremtid. — Vi kan
forstaa, at For Norge, Kjæmpers Fødeland har været sunget «med
tindrende Øjne og jublende Stemmer» af Nordmænd, som
mindedes, hvad Norge havde været, og hos hvem et Haab var tændt
om, at det atter kunde blive, hvad det var. Vi har derimod
nuomstunder, — det haaber jeg idetmindste, — ondt ved at forstaa,
at en Sang som Bor jeg paa det høje Fjeld nogensinde har kunnet
være en virkelig Nationalsang. Men det er en Kjendsgjerning, at
den har været det, at begge disse Sange, saa forskjellige, saa helt
modsatte i Aand og Tone, er digtede af den samme Mand, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
