Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
tionens Kraft til at bære dem, og i enhver Forandring i dets
offentlige og politiske Stilling maatte det snarere ane en Forværrelse
end en Forbedring. Norge fulgte derfor hine voldsomme Scener
kun med den vemodige Deltagelse, som Frankriges Lidelser
under Revolutionen maatte opvække, og var forøvrigt altfor
beskjæftiget med at høste merkantile Fordele af Krigens Bevægelse til at
skjænke nogen politisk Idee om Statsforandring synderlig
Opmerksomhed. I Norges eget Skjød var saagodtsom ingen
Literatur, ingen Avis, som alvorlig behandlede politiske Gjenstande, og
den friere Tone, som et Foster af den franske Revolution, der
begyndte at herske i offentlige Skrifter og Blade i Danmark, fandt
i denne Lykkens Periode for Norge mindre Gjenklang der end i
Broderlandet. Forfatteren erindrer endog kun sjeldent i hine
Dage at have hørt omtale de Ankepunkter, der før og siden
anførtes som Klageposter over den danske Regjering, nemlig at vore
vigtigste Embeder nedlagdes i unge danske Adelsmænds Hænder,
og at Handelsmonopoler for danske Handlende i mange Maader
indskrænkede Norges Handel .... Da Norges Kapitaler højst
fordelagtigen anvendtes paa Næringsveje, som laa lige for
Handelsmandens Fod, saa ankedes ikke over hine Broderlandet
forundte Privilegier, ligesaalidt som over enkelte Varers Fordyrelse,
der med Lethed udrededes af fulde Kasser . . . Enddog Striden
om et Universitets Oprettelse i Norges eget Skjød, som blev ført
med saamegen Styrke mod Slutningen af det forrige Seculum,
havde lagt sig til Hvile, efterat de lleste af de Hædersmænd, som
førte den med saamegen Varme, vare nedstegne i Graven. Kort,
— det var aabenbart, at Norge hilsede dette Aarhundrede med
en fuldkommen Tilfredshed med sin nuværende politiske
Forfatning, hvormeget den end i sin Form krænkede de borgerlige
Bet-tigheder . . . Ligesaavist er det, at Norge var et roligt Vidne til
den indre Gjæring, som bevægede det vestlige Europa, og til
Frankriges store Kamp mod fast alle mægtige europæiske Riger,
dels for at forsvare, dels for at udvide sine Landsgrændser.»
Jeg tænker, at denne Skildring af, hvad Aall kalder Norges
«gyldne», «lykkelige» Periode, vil hos de fleste nuomstunder
vække en vis Modbydelighed. Jeg haaber, at vi er komne
saavidt. Det mangler dog ikke paa, at der ogsaa i vore Dage
høres Røster, der noksaa freidig udtaler den Opfatning, at, naar et
Lands Næringsveie blomstrer, saa er alt vel, og at ethvert politisk
Stræv, der ikke direkte eller indirekte sigter til at fremme denne
Blomstring, er unyttigt, eller ligefrem skadeligt, forsaavidt det
kan tænkes at ville bringe nogen Forstyrrelse ind i den Fred,
som Madstrævet forlanger. Denne Høker-Opfatning af et
Samfunds, en Stats Bestemmelse er nu først og fremst en umoralsk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
