- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
524

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.)Ö524

Historiske og politiske Afliandlinger

Samfundet har, ikke mindre end Individet, moralske Forpligtelser.
Det er dette, man har udtrykt ved, at ethvert Folk har sit Kald,
sin Mission, — et Udtryk, der er bleven stemplet som den blotte
Frase, men hvori man har at se en stor, en hellig Sandhed. Et
Folks Mission, dets moralske Forpligtelse ligeoverfor andre Folk,
er at tilskyde sit Bidrag til den fælles aandige Kapital, — at
frembringe paa Aandens Felter noget originalt, der kan være til Glæde
og Nytte for Menneskeheden. Jo mere alle andre Hensyn
underordnes Hensynet hertil, — jo mere enhver, hvilken end hans
Livsstilling er, gjennemtrænges af Bevidstheden om, at han er
med paa at berede Grunden for et nationalt Aandsliv, — des mere
nærmer Samfundet sig fra at være en Tvangsanstalt eller et
Aktieselskab til at blive en moralsk Indstiftelse, — hvad der jo er
Maalet, — hvad der skal og maa arbeides mod. — For at et Folk
skal kunne opfylde sin Mission, er det nødvendigt, at dets
Kræfter frigjøres i alle Retninger, — jo mere, des bedre. Dette er
Grunden til, at vi maa føie os forpligtede til at arbeide for den
størst mulige politiske Frihed og nationale Selvstændighed, uden
at drage nogen vilkaarlig Grænse: saameget er godt, hvad der er
over det, er af det onde. Frihed og Oplysning betinger hinanden
gjensidig, og begge fremkalder det Liv, den Gjæring, der afsætter
Frugt for det nationale Aandsliv og derigjennem for den
almenmenneskelige Udvikling. Saaledes opfylder en Nation sin
Bestemmelse i høiere Forstand, ikke ved at være «Lastdragere» for
andre Folk eller ved at «leve kristeligt og nære sig af Vrag»,
som Nordmændene gjorde i den saakaldte «gyldne Periode». Et
Folk er ikke til for at tjene Penge. Der spørges altsaa ikke, om
Friheden er til Gavn for Næringsveiene eller det almenborgerlige
Velvære. Den er det, det viser Erfaringen, vor egen ikke mindst,
men selv om den ikke var det, vilde den alligevel være det
høieste Gode for et Folk. Frihedsaanden er med al sin Uro og alle
sine Udskeielser langt mere moralsk, langt frugtbarere, nyttigere
i Ordets sande Bemerkelse end den grovkornede Materialisme, den
søvnige Tilfredshed med det Bestaaende, der saa let kan blive
raadende ved en jævn Blomstring af Næringsveiene, navnlig hos
et Folk, der, som det norske, i saa lang Tid havde levet under
det landsfaderlige Regimentes sløvende Indflydelse.

Man kunde have sagt til Nordmændene i denne Tid, hvad den
berømte Politiker og Filosof Lassalle sagde til de tyske Arbeidere:
«Eders Ulykke er, at I ikke er ulykkelige.» Utilfredsheden er en
Spire til Fremgang, og Fremgang er Livets store Lov; hvad der
tjener den, er godt, hvor føleligt det end kan ramme den enkelte
i hans Velbefindende. De gyldne Handelsaar i Slutningen af
forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede var altsaa i Virkelig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free