Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
heden en uheldig Periode for Norge: Patriotismen blev stanset
i sin Vækst og maatte stille sine Krav i Bero, fordi Skibsredere
og Trælasthandlere fandt, at de levede i den bedste af alle
Verdener. Der blev i disse Aar intet udrettet til varig Nytte for
Landet. Kjøbmændene tjente gode Penge og brugte disse til
dundrende Kalaser og kostbare Silketøier til sine Madamer; hvad
der blev tilovers gik fordetmeste fløiten, da Konjunkturerne
forandrede sig. — Hvor helt anderledes rig paa betydningsfulde
Fremskridt er nu ikke, i Modsætning hertil, de følgende «magre»
^Aar! I disse Misvækstens, Barkebrødspisningens, Blokadens, den
ødelagte Handels Tider grundlagde Nationen ved egne Midler
Universitetet, et Hovedvilkaar for dens aandige Selvstændighed,
— vergede den sit Land mod fremmede Fiender paa en hæderlig
Maade og med et Held, der opflammede Nationalaanden, — gav
den sig en fri Forfatning, der har været Kilden for saamegen
Fremgang lige til vore Dage. — Heraf kan vi lære, at blomstrende
Næringsveie ikke er et saa ubetinget «summum bonum» eller
høieste Gode, som man stundom synes at indbilde sig, — at
«Fred er ej det bedste, men at man noget vil», som Bjørnson har
sagt, og at det at ville noget, det lærer man oftest bedre under
Kamp og Trængsler end i de saakaldte «gode Tider».
«Paa Velstands og Velværens Bund,» siger Jacob Aall et andet
Sted, hvor han dvæler ved den gyldne Periode i vor
Handels-historie, «trives ej Beformens Sæd. Bevægelser af denne Art var
en senere Ulykkens Tid forbeholden, og da vaagnede det
patriotiske Sind i mangen en Barm, uden Hensyn til Formue og
borgerlig Stilling.» — Omslaget fra de gode til de daarlige Tider, fra
den Periode, der var saa heldig for Kjøbmændene og saa fattig
for Landets Historie, til den næste, der var saa uheldig for
Kjøbmændene og blev saa rig for Landets Historie, skete, som bekjendt, i
1807, da den dansk-norske Ståt efter en lang, saagodtsom uafbrudt
Fred, indvikledes i Verdenskampen mellem England og Napoleon.
Omslaget var i alle Henseender et voldsomt. Den blomstrende
Handel og Skibsfart blev med én Gang tilintetgjort, som naar
Kornet paa Ageren slaaes ned ved et Haglveir. Tilførselen til
Landet afspærredes, saa der opstod ligefrem Mangel paa de
vigtigste Fødemidler. Til Søkrigen med England kom snart en
Landkrig med Sverige, hvis Hære rykkede ind i Landet. For at
Ulykkens Maal skulde blive fuldt, indtraf der en Misvækst, mere
almindelig og ødelæggende, end man ved Eksempel paa enten før
eller siden. Aldrig har Norge i materiel Henseende været i
større Nød. Men aldrig har heller Nationalaanden hos det
norske Folk reist sig med slig Styrke, hævet sig til en slig Høide af
Offervillighed. Modsætningen mellem de gode Handelsaar før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
