Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö526
Historiske og politiske Afliandlinger
1807 og Blokadens og Fallitternes efter var ikke større i materiel,
end den var i aandig Henseende. Før 1807 synes vort Øie kun
at møde Materialisme og egennyttig Samfundsaand; Patriotismen
stiller ingen nye Krav, den lader endog de gamle falde; man har
intet tilovers af sin Overflod for almene Formaal, men
indskrænker sig til at «kjøbe Vin og klarere Udgifter», for at tale med
Spidsborgerlighedens Triumfhymne, der er tilbleven i denne
Periode og med en saa vidunderlig Troskyldighed afspeiler dens
Aand. Og efter 1807 ser vi Nationen villig udrede af sin
Fattigdom, hvad den før ikke vilde udrede af sin Velstand; — vi ser
den, for at opnaa saa rent aandige Goder som politisk Frihed og
Selvstændighed, trodse den bitreste Nød, de mest overhængende
Farer, og vinde Seir, mod al Bimelighed, mod al Fornuft, som
en Spidsborger vilde have sagt.
Selvfølgelig er nu denne Modsætning mere tilsyneladende end
virkelig, — hvilket man allerede vil kunne skjønne af, hvad der
før er bleven udviklet. Den høitstemte patriotiske Stemning, der
allerede i det Norske Selskabs Dage var kommen til Orde i Sange
om Norges Herlighed, dets Bondefrihed, dets Sønners Kraft, —
Sympathierne for den franske Frihedsbevægelse, Enthusiasmen for
de revolutionære Idéer, der saa sterkt greb den norske
akademiske Ungdom i Kjøbenhavn, og som, efter hvad vi med fuld
Vished ved, deltes af mangen ældre Embedsmand, ja endog af
mangen en Kjøbmand hjemme i selve Norge, — alt det herved vakte
Aandsliv kvaltes ikke under den af Jacob Aall med en saa
uhyggelig Varme skildrede Periode af materielt Velvære. Havde det
været saa, skulde de følgende Aars Trængsler ikke have faaet den
Virkning, de fik. Et Folk behøver aandig Styrke for at møde
ydre Ulykker, saa at det drager Nytte af dem; den Svage slaaes
bare ned. Og det viste sig nu, at Nationalaanden hos
Nordmændene var bleven saavidt udviklet, at den heller staalsattes end
bøiedes ved Modgang. Den var for en Tid bleven overdøvet af
Travlheden i Kontorer og paa Værfter. De nye politiske Idéer,
de nye Haab for Landets Fremtid, der var blevne vakte, trængtes
for en Tid tilside; men de vedblev at holde sig, de var som en
Sæd, der ligger i Jorden og venter paa et gunstigt Veir for at
spire, — et sligt Veir som det, der gik over Landet i Aarene fra
1807 til 1814. Og nu spirede den da og satte Blomst og Frugt.
— Patriotismen fra Klubbernes og Selskabsvisernes Tid, den
nationale Vækkelses Barndomsalder, traadte frem paanyt, med en
forandret, mere udviklet Karakter. Den gik ikke længer op i et
idyllisk Sværmeri uden faste Med og Maal, som i Nordal Bruns,
Klaus Frimanns, Reins og Zetlitz’s Ungdomsdage. Revolutionen
havde lært dem at tænke, Landets Trængsler lærte dem at handle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
