Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
Herved fik den Vækst. Uden at opgive sit gamle Grundlag, — det
eneste, hvorpaa den kunde bygge, — Tanken om, at det gamle Norge
fremdeles levede i det frie norske Bondesamfund, — blev den
mere dyb, mere virksom, klarere over de Savn, som det gjaldt at
afhjælpe, de Opgaver, som den havde at stille sig og løse.
Mangen en af Folkets oplyste Mænd maatte nu faa Øinene op
for, at den saameget lovpriste norske Frihed vel var et ypperligt
Grundlag, at den afgav de bedste Betingelser for Friheden, men
dog ikke var denne selv. Mangen en maatte erkjende, at
Kjærlighed til Fædrelandet og Kjærlighed til Kongehuset ikke altid
kunde, som Nordal Brun havde ment, være et og det samme, og
mangen en opgjorde vel ogsaa i al Stilhed sit Valg. før det blev
nødvendigt at vælge. Mangen en maatte erkjende, at den gamle
Tale og Tro om, at Norske og Danske var Brødre, Børn af den
samme Fader, at al Skade for dem var fælles ligesom al Fordel,
— at man kunde være god dansk eller tvillingrigsk Patriot uden
at ophøre at være norsk, at tvertom man var det sidste i en
saameget høiere og ædlere Forstand, jo mere man tillige var det
første, — at Norges Forhold til Tvillingriget og det fælles
Kongehus var et for Folket ubetinget hædrende, som det var en
Æres-og Velfærdssag at holde fast ved, — at denne Tro hvilede paa
Selvbedrag, at den var en smuk Drøm, et Udtryk for uklare,
famlende Følelser, ikke for klare og sterke. Begivenhederne
siden 1807 talte i saa Henseende et Sprog, der var saa tydeligt, at
enhver maatte forstaa det, som vilde forstaa det.
Den dansk-norske Politik siden 1807 blev udelukkende bestemt
af Hensynet til Danmark. Norges Velfærd krævede, at, naar et
Parti skulde tages, saa maatte det være Englands, ikke Napoleons,
og dets Sympathier gik fordetmeste ogsaa i den samme Retning;
men Rigernes fælles Fader tog det modsatte Parti og fastholdt
det trods al den Elendighed, som derved bragtes over hans norske
Børn: Norge maatte gjennemgaa de utroligste Lidelser, uden at
der et Øieblik var Spørgsmaal om at fremme eller frelse nogen
norsk Interesse. Dette kunde vel give Nordmændene Afsmag for
den Husmandsrolle, som de hidtil havde været saa vel fornøiet med,
ja, som de endog i sin Troskyldighed havde været stolt af. —
Norges saa længe nærede, saa billige og retfærdige Nationalønske:
at faa et eget Universitet, — dette Ønske, der siden Struensees
Tid saa ofte var kommet frem og havde fundet saa mange og
dygtige Talsmænd, ikke blot norske, men ogsaa ædelttænkende
danske, som Tyge Rothe og Suhm, — havde Landsfaderen været
døv for. Selv nu, da efter 1807 Ønsket fremtraadte paanyt med
forøget Styrke og fremkaldte en over det hele Land gaaende
Bevægelse, da en Subskription, trods de trange Tider, indbragte saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
