Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö528
Historiske og politiske Afliandlinger
meget, at hvad man bad Landsfaderen om, tilsidst kun var om
at give Nordmændene Tilladelse til at oprette et Universitet af
sine egne Midler, — selv nu gav han først denne Tilladelse, da
han ikke længer havde det i sin Magt at nægte den, da Norge
allerede ved Begivenhedernes Gang var halvveis løsgjort fra
Danmark og stod under egen Styrelse. Fredrik den Sjette erklærede
engang, medens han endnu var Kronprins, men allerede den
faktisk Styrende, til en dansk Embedsmand, at Norge aldrig skulde
faa noget Universitet, saalænge han kunde afverge det. Dette var
talt ud af den oldenborgske Helstatspolitiks Aand.
Helstatspoli-tiken krævede, at Danmark altid og i enhver Henseende var
Hovedlandet, at Danmarks Interesser altid var ledende, at Norge
altid holdtes i en aandig og politisk Umyndighedstilstand og ikke
lærte sine Kræfter at kjende, for at det ikke skulde vægre sig
ved at slæbes did, hvorhen den danske Politik førte. —
Nordmændene havde ikke seet dette, saalænge deres Patriotisme endnu
befandt sig paa det visesyngende, barnsligt drømmende
Standpunkt. Men nu maatte de se det; nu fik de Syn for Sagn, og
det mangler da heller ikke paa Vidnesbyrd, som viser, hvorledes
de indre Baand mellem Danmark og Norge holdt paa at briste,
endnu før det ydre var løst, og hvorledes Patriotismen hos
Nordmændene, endnu før de i en udvortes Forstand fik staa paa egne
Ben, havde frigjort sig fra sin tidligere Halvhed og fundet de
Grænser, inden hvilke den alene kunde blive sterk og mandig.—
En af de merkeligste blandt de Mænd, der spillede en Rolle i
disse Aar 1807—1814, i hvilke Norges Selvstændighed blev
grundlagt, var Nikolai Wergeland. Merkeligst af dem alle er han
bleven for os som Fader til Henrik Wergeland, det unge Norges
genialeste Repræsentant, paa hvis Aandsudvikling han øvede en
afgjørende Indflydelse. Men endog uden Hensyn hertil har
Nikolai Wergeland en høi, i visse Maader den høieste Rang blandt sin
Tids Nordmænd. Hans stilistiske Talent var meget fremragende;
hans Læsning meget udbredt; hans Interesser omfattende og
mangeartede; han var en ildfuld Sjæl, om end ikke nogen stor
Karakter. For Nutiden er han vel mest kjendt, foruden som
Henrik Wergelands Far, som Forfatter af Skriftet: «Danmarks
politiske Forbrydelser mod Norge)), der i Samtiden vakte saamegen
Forargelse, og hvorover man ogsaa siden har fældet en saa
ugunstig Dom. Dette Skrift er ganske vist et bittert, ensidigt
Partiskrift, og havde desuden den Feil, at det udkom paa en Tid, da
man intet risikerede ved at føre en haard Tale mod den danske
Styrelse, da tvertom en slig Tale maatte forudsættes at gjøre et
godt Indtryk paa høieste Steder. Men herved maa det ikke
glemmes, at Nikolai Wergeland førte den samme Tale, næsten ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
