Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
skarpt, paa en Tid da Norge endnu stod under Oldenborgeren
Fredrik den Sjettes enevældige Scepter. I Wergelands Mnemosyne,
det af Selskabet for Norges Vel i 1810 kronede Prisskrift om et
norsk Universitet, er allerede Regjeringens Helstatspolitik
ligeoverfor Norge bleven stemplet som uklog og uretfærdig, den
Stilling, Norge hidtil havde indtaget inden den dansk-norske Ståt,
som en for det norske Folk uværdig og skadelig, og det gjøres
her gjældende med klare og sterke Ord, at Norge har en nationaj
Selvstændighed, som det hverken kan eller vil opgive, at følgelig
dets Krav paa saadanne Institutioner, der kan betrygge og
udvikle denne Selvstændighed, maa opfyldes, for at Folket kan blive
tilfreds. Her fremtræder, for første Gang, den norske
Nationalfølelse, nogenlunde frigjort for det Paahæng av arveundersaatlige,
tvillingrigske Talemaader og Synsmaader, som i Virkeligheden
var uforenelig med den, stridende mod den, og som den alene
kunde finde sig i at drage paa, saalænge den endnu var svag og
drømmende, uden den dybere Forstaaelse af Landets Savn, som
den sande Kjærlighed giver, uden Virksomhedstrang eller Evne
til at stille sig bestemte Formaal.
«Et Folk uden Videnskaber,» heder det i Wergelands
Mnemosyne, «er Slave af Nabofolket; det bliver i sin Armod og Trang
afhængigt, foragteligt, fortæret, uvidende om sit eget Vel . . . Norge
er et ældgammelt Kongerige, en ærværdig Olding, berømt ved
sine Bedrifter, og ingensinde undertvungen eller erobret. . . Disse
tvende ærværdige Higer (o: Norge og Danmark) udgjøre vel én
Ståt, men ikke ét Bige; skulde de sammensmelte til ét, da maatte
det enes Navn dø. Man kan jo ikke nægte, at der jo af
Skribenterne er skeet adskillige Forsøg til at faa det norske Navn til at
uddø paa Jorden og til at indsmelte det i det danske. Danmark
og Norge heder hos visse Skribenter blot Danmark, og mange
liere Udtryk finder man hos de danske Forfattere, der
tilkjende-giver Forestillinger om, at det norske Navn nærmer sig til at
udslettes af Katalogen over Bigerne paa Jorden. Det er urigtigt;
det er fornærmende for Norge, der ikke har mindre Ret til at
hævde sit Navn og sin Rang end Danmark; det er lidet
overensstemmende med den Beskedenhed, man tillægger den Danske
Karakter, og det tjener ikke til at vedligeholde Broderkjærligheden
.....Men at et saadant ældgammelt ærværdigt Bige er det eneste
i den kultiverede Verden, som mangler den høieste Anstalt til
Videnskabernes Dyrkelse, det er uanstændigt, upassende, uværdigt
......Man indvender, at Kjøbenhavns Universitet tilhører begge
Riger, er baade norsk og dansk . .. Men tilhører da Literaturen
begge Riger, — har Norge en Literatur? Nej! — de selvsamme
som have paastaaet, at Kjøbenhavns Universitet tillige tilhører
M — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
