Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö530
Historiske og politiske Afliandlinger
Norge, de selvsamme ville intet vide af, at de norskfødte berømte
Forfattere henhøre til Norges Literatur, men tilegne Danmark
alle Norges Genier og kalde dem Danske Skribenter. Saalidet
er-kjender man, at Norge har et Universitet i Kjøbenhavn. Vi ville
se flere Urimeligheder. Paa hvad Grund tilegner man sig Norges
Genier? Fordi de skylde Danmark mere end sit Fødeland,. . . .
fordi de skylder Danmark deres Dannelse. Her er den rene,
utvetydige Paastand paa udelukkende Besiddelse af Universitetet og
Videnskaberne .... Man kunde umuligen paastaa, at Norges
Genier skylde Danmark mere end deres Fødeland, medmindre man
ansaa det videnskabelige Institut, som har dannet dem, for
Danmarks udelukkende Ejendom. Saalidet erkjender man, at Norge
har et Universitet i Kjøbenhavn......Nej! Norge har intet
Universitet ... Og nu, det kan ikke ofte nok gjentages: hvor uværdigt
for et stolt, hæderværdigt Folk, omringet af oplyste, kultiverede
Nationer, brændende af Kjærlighed til Videnskaberne, begavede
med udmerkede Anlæg til at dyrke dem, at dette Folk er det
eneste i Europa, som intet Universitet, ingen Literatur besidder;
det eneste, som ej tør kalde Sin nogen Lærd, noget Geni, nogen
udmerket Videnskabsmand, skjønt født i dets Skjød! .... Den
Følelse, som i denne Henseende besjæler det norske Folk, er ikke
Glimresyge......Det er ikke Forfængelighed og Higen efter Pral
og Prunk, der driver det norske Folk til at attraa et Universitet
i sit Skjød; men det er en Æresfølelse, der ligesaavist maa og
bør besjæle enhver Nation, som enhver Enkelt, — som hverken
Folk eller Individ uden Nedrighed kan mangle; — en Æresfølelse,
der hos det individuelle Menneske er Drivefjederen til moralsk
og selskabelig Daad og hos et Folk til Patriotisme og Opoffrelse,
— uden hvilken et Folk maa denationaliseres og maa være en
nedrig og fejg Slave, — en Æresfølelse, som udgjør Frankernes
og Briternes Styrke, og som stedse fandtes blandt Norges Fjelde
. . . . Hvad skulde inderligere interessere en Nordmand end gamle
Norges Hæder? Det er ikke med national Ære, som med
national Velstand: et Folk kan være fattigt, og dog kunne Enkelte eje
Millioner; men en heel Nation kan, som Nation, aldrig være
ringeagtet, uden at hver Individ af den faar sin Deel af den Foragt,
som hviler over det hele Samfund.....Tilbragte de norske
Ynglinge deres Friheds- og Glædesdage, ligesaavelsom deres
Tvangs-tid, i Norges Skjød, da vilde der blive Nordmænd af dem. Kunde
Norge, deres Moder, ogsaa være deres Ungdomsven og Lærerinde,
da vilde hun først ret blive elsket af inderste Hjerte. Men
saaledes som det nu er, deles Kjærligheden mellem tvende Riger,
der ikke altid have samme Interesse, og denne Deling af
Hengivenheden falder som oftest ud til liden Baade for begge».....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
