Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
Til dem, der har udtalt den Mening, at det var gavnligt for
Staten og politisk rigtigt, at der kun i ét af Rigerne fandtes et
Universitet, paa det at Nationerne kunde blandes med hinanden og
saaledes blive ét Folk, svarer Wergeland, at dette Formaal
hverken er ønskeligt eller opnaaeligt. «Om man end besætter de
norske Embeder med lutter Danske, og de danske med
Nordmænd, det vil dog ikke udvirke, at en Nordmand glemmer at
han er en Nordmand, eller en Dansk at han er Dansk. Og, hvis
de glemmer det, saa er de bleven nationaliserede begge, og der
er blot skeet en Ombytning af Personer, uden at man er kommen
nærmere.».....«Man kalder Nordmændene nidske mod deres
Broderfolk, særsindede, overdrevent nationalske; man bebrejder
dem deres heftige Kjærlighed til deres Fødeland, og er færdig til
at anse det for en Fornærmelse mod Danmændene (o: de Danske),
om Nordmændene kalde sig et Folk og ville anse sig for lige
berettigede med dem, og for mere end en Provinds af Danmark.
Gode Gud! Er det da en Forbrydelse at elske sit Fødeland?. . .
I, som fremstaa for at føre Ordet for den ædeltsindede Danske
Nation, fatter et rigtigt Begreb om Forholdet mellem begge
Rigerne! Vider, det er ikke Danmark, men Danmarks Konge, som
skal beherske Norge, og lærer at føre et beskednere Sprog, naar
I tale om Kongeriget Norge, og naar I ville være det Folks Røst,
der stedse har erkjendt Nordmandens Fortjenester med
Broder-kjærliglied !»
Naar man har gjennemgaaet de tidligere paa Vers og Prosa
fremkomne Udtalelser af en norsk Patriotisme, der ikke rigtig
ved, paa hvilket Ben den skal staa, eller hvorlangt den skal
strække sig, om den skal gaa til Kiel eller til Elben, om den skal
tage det Holstenske med eller ikke, om den har Lov til at
foretrække Norge for Danmark, eller hvorledes den skal fordele sig
mellem begge, — virker det befriende paa en at komme til
Læsningen af Wergelands Mnemosyne, hvor den norske Patriotisme
endelig har brudt med Bedemandsstilen og fører en grei Tale, —
hvor den ikke flyder ud i det blaa, ubestemte, men kjender sin
Begrænsning og sin Styrke inden den, — hvor det er erkjendt og
udtalt, hvad der er og bliver en uomstødelig Sandhed, at den,
som vil tilhøre to Folk, i Virkeligheden ikke kommer til at
tilhøre noget, og at Nordmænd alene skal være Nordmænd, fordi
de alene kan være dette tilgagns. Det er ogsaa tydeligt, at
Skriftet virkede befriende paa Samtiden og gav manges Tanker Fart
og Form. Ikke blot blev det prisbelønnet af Selskabet for Norges
Vel, men vi har Vidnesbyrd (t. Eks. i Aall’s Erindringer) om, at
det modtoges med en til Enthusiasme grænsende Tilslutning af
det læsende Publikum i Norge. Den berømte danske Jurist .4. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
