Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö532
Historiske og politiske Afliandlinger
Ørsted offentliggjorde en meget skarp Recension (Bedømmelse)
af Wergelands Prisskrift, kort Tid efter at det var udkommet
(nemi. i 1811). Han blev, som han fortæller, greben af dyb Harme
over den Bitterhed og det Overmod, hvoraf Skriftet er fuldt, dets
forvanskede hadefulde Fremstilling af Regjeringens og det danske
Folks Sindelag og Adfærd mod Norge, og gav denne sin Harme
Luft i Recensionen. Han har udtalt den Mening, at man ogsaa i
Norge erkjendte det beføiede i hans Optræden; men dette var
nok saa langt fra at være almindelig Tilfælde, at en af hans
samtidige Landsmænd, der altid udmerkede sig ved sin varme
Interesse for alt norsk og fulgte nøie med Tingenes Gang i Norge,
Historikeren Werlauff, udentvivl snarere har Ret, naar han
mener, at «mange Nordmænds Tanke om en Adskillelse fra Danmark
fik mere Indgang netop ved denne ørsted’ske Recension» (der
altsaa har vakt Uvilje).
Vistnok var der inden Norges saakaldte høiere
Samfundsklasser ogsaa ved denne Tid adskillige, navnlig af den ældre Slegt,
hvem ikke engang Landets Trængsler siden 1807 kunde overbevise
om den dansk-norske Helstats Urimelighed og Umulighed, — hos
hvem den arveundersaatlige Lojalitet og Minderne fra Samlivet
med de Danske fremdeles spillede en saa alt overveiende Rolle,
at der neppe blev Rum tilovers for nogen virkelig
Fædrelandskærlighed, eller hvis Fædrelandskærlighed (om den
fortjener at kaldes saa) ialfald kun opfattede Norge som en Del af det
store Hele, der sammenknyttedes ved den fælles Lydighedspligt
mod Oldenborgerætten. Saaledes t. Eks. Pavels, hvis
Dagbogsoptegnelser indeholder saameget til Oplysning om Tilstandene i
Norge omkring Aar 1814. Han havde i sin Ungdom deltaget
meget i det literære og selskabelige Liv i Kjøbenhavn, og længtes
stadig tilbage did som til sit rette Hjem, efter at han var bleven
forflyttet til et Prestekald i Norge. Han følte sig her halvveis
som en Fremmed, en Landsforvist, og stod altid kold, tvivlende
ligeoverfor Friheds- og Selvstændighedsarbeidet i sit eget
Fædreland. Idet han i sin Dagbog (under 22de December 1813)
meddeler et Rygte om, at Fredrik den Sjette skulde have opnaaet
Fred med Sverige og England mod Afstaaelse af Throndhjems
Stift, tilføier han: «I saa Fald takker jeg Gud, at jeg ikke lever i
Throndhjem. Bittert vilde det være mig at bekjendtgjøre Norges
Sønderlemmelse; men utaaleligt var det mig at maatte sværge
Carl den 13de og Pontecorvo (Carl Johan) Troskabsed. Den Dag,
da dette skete, vilde være den ulykkeligste i mit Liv.» Han
er-kjender, som man ser, at Throndhjems Stifts Afstaaelse vilde
være enstydig med Norges Sønderlemmelse og Undergang. Han
kunde altsaa ikke vedblive at være norsk, men han kunde, efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
