Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö534
Historiske og politiske Afliandlinger
verænitet til den svenske Konge. Og den svenske Konge, det
vilde dengang sige den svenske Kronprins, Karl Johan, en af
Samtidens mest ansete Hærførere, hvis Hjælp de mod Napoleon
allierede europæiske Stormagter havde troet det nødvendigt at
sikre sig, og hvem de som Løn herfor havde lovet Norges
Besiddelse. At underkaste sig dette Europas Bud, det var for
Nordmændene enstydigt med en uudslettelig national Vanære, en
Opgivelse for alle Tider af Tanken paa national Selvstændighed, det
var at føre Folket tilbage i en Afhængighed, saameget værre end
den gamle, fordi den ikke, som denne, kunde dækkes over med et
forsonende og forskjønnende Idealitetens Skjær af gammeldags
Lojalitet, gammeldags Troskab mod indgangne Forpligtelser, gamle
hæderlige Minder, — fordi den var Trældommen pur og ren og som
saadan uforenelig endog med den tarveligste Æresfølelse og
Selvfølelse hos Folket. Paa den anden Side: at vægre sig ved
Underkastelse, at nytte Øieblikket til at grunde Norges nationale
Selvstændighed og politiske Frihed, det var at stille et hungrende
Folk mod overmægtige Fiender, og at paatage sig den Opgave at
bygge en Ståt helt fra nyt af under de ulykkeligste
Omstændigheder og med de tarveligste Midler. Det gjaldt i Sandhed nu at
være eller ikke være. Nationalaanden hos Nordmændene blev
stillet paa en Prøve, som ikke kunde være stort sværere. Og
den bestod Prøven bedre, end man skulde have troet muligt ved
en Betragtning af Folkets forudgaaende Historie i dens ydre
Omrids.
Vi møder vistnok allerede fra det første Øieblik, da det norske
Folk flk sin Skjæbne lagt i egen Haand og skulde vælge selv,
vælge mellem Vanære og Velvære, mangt et Svaghedstegn, mangt
et Vidnesbyrd om, at Folket ikke var tilstrækkelig aandig rustet
for den store Prøve. Budskabet om, at det norske Folk var
af-staaet som andet Løsøre til en nv Eiermand og bestemt til at
være Karl Johans Betaling for hans Deltagelse i Kampen mod
hans eget Fædreland, vakte ikke den dybe og enige Harme, den
modige Beslutning hos alle Nationens tænkende Mænd: at heller
ofre alt end underkaste sig, som et sligt Budskab vilde have vakt
hos ethvert Folk med en fuldt bevidst Nationalaand, og hvis
Æresfølelse var bleven opdraget under heldigere Forhold end
de, hvorunder Nordmændene i saa lange Tider havde levet.
Pavels, — en kold, og derfor ogsaa i visse Maader en
saameget skarpere Iagttager, — udtaler oftere i sine Dagbøger fra denne
Tid sit Indtryk af, at Nationalaanden hos Nordmændene ikke var
i Høide med Situationen. Saaledes skriver han under 28. Marts
1814: «At der er for liden sand Patriotisme blandt os, deri maa
jeg give Biskop Bugge Ret .... Skulde jeg mistvile om Udfal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
