Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
det af det store Værk, vi har begyndt, var det ingenlunde de
udvortes Fienders Magt, men mine Landsmænds egen Mangel paa
Aand og Hjerte til at udføre det, hvorpaa jeg vilde grunde min
Mistvil..» Jacob Aall fortæller, at det første Indtryk, som
Budskabet om Kielertraktaten fremkaldte hos den større Del af
Nationen udenfor Hovedstaden, forsaavidt den var overladt til sine
«rolige Betragtninger», var en Følelse af, at man maatte skikke
sig i det uundgaaelige, at Modstand mod en Beslutning, som var
tagen i det store Raad af Europas mægtigste Stater, vilde være
unyttig, og at man burde spare sine Kræfter for at opnaa saa
gunstige Vilkaar for Norges Forening med Sverige som muligt.
Nu er der vel Grund til at tro, at Aall altfor meget har sluttet
fra sin egen Ængstelighed til andres, — han udmerkede sig altid
ikke blot ved sin redelige Vilje og varme Følelse, men ogsaa ved
sin til Svaghed og Frygtsomhed grænsende Ængstelse for at
paatage sig et stort Ansvar —, og at hans Indtryk af den
almindelige Stemning væsentlig var hentet fra de næringsdrivende
Borgere, mellem hvilke han levede, — «Skibsrederne og Skipperne
paa Kysten fra Tønsberg til Arendal», hvem han selv giver det
Skudsmaal, at de i en mere end sedvanlig Grad var nedsænkede
i den groveste Materialisme, idet han siger om dem, at den
«gamle Regjering havde i dem sine troeste Tilhængere, den
nye Statsform de ligegyldigste Tilskuere, der endog ugjerne
indskrev sig paa den Liste, som gjorde dem til virksomme Borgere».
Men at en oplyst Mand som Aall selv paa en Maade kunde hylde
denne Materialisme, at han kunde finde det nødvendigt at anstille
Overveielser om, hvorvidt den nationale og politiske
Selvstændighed virkelig var de Ofre af Penge og Blod værd, som maatte
bringes for den, eller om, hvorvidt Selvstændigheden var
«fordelagtig» for Norge, og at han ved disse Overveielser endog kunde
komme til det Resultat, at den ikke var «fordelagtig», at
Selvstændighedens Sag var «tvetydig i sine Følger» o. s. v., — det er
unægtelig et Tegn, der tyder paa, at Nationalaanden hos
Nordmændene, selv inden Kredse, hvor man skulde vente, at den rørte
sig sterkest, endnu ikke havde naaet frem til nogen høi Grad af
Klarhed og Styrke.
Jacob Aall fastholdt ogsaa i Rigsforsamlingen paa Eidsvold,
af hvilken han, som kjendt, blev Medlem, de samme ængstelige
Tvivl om Norges Modstandskraft, dets Evne til at være en
selvstændig Ståt. I en Tale, han nedskrev, og som han havde tænkt
at læse op under Behandlingen af det af Falsen den 18. April
fremsatte Forslag, at Bigsforsamlingen skulde ansees som hævet,
«naar Constitutionen er antaget og Kongen valgt», — et Forslag,
der afkastede Broen til fredelige Underhandlinger med Sverige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
