Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö536
Historiske og politiske Afliandlinger
og hvorved det norske Folk paa en utvetydig Maade tilkjendegav
sin Beslutning: ikke at underkaste sig Kielertraktatens
nedværdigende Forføining over dets Skjæbne, — ytrede han: «Det norske
Folk svor i Herrens Tempel: at hævde Norges Selvstændighed;
skal denne Ed paalægge Nationen den Pligt at forsvare en her
grundlagt Constitution mod hvilkensomhelst fremmed Vold,
hvilket Ansvar for dem, som gjorde Eden, og for dem, som
opfordrede dertil! — Folkets Stemme gjenlyder vel ikke overalt paa
den Maade, som Proponenten (Forslagsstilleren) har beskrevet.
Standsede Næringsveje, Mangel og Elendighed afpresser en stor
Del af det utaalmodige Ønske, at den herskende Nød paa
hvilkensomhelst Maade maatte vorde forkortet. Jeg for min Del
be-kjender frit, at jeg føler mere Kald til paa dette Sted at være
Elendighedens Talsmand end at nære en patriotisk Lue, som let
kunde styrte Nationen i Fordervelse.» At gjøre sig til
«Elendighedens Talsmand» paa denne Maade og under slige
Omstændigheder er nu i Virkeligheden en Miskjendelse af den
menneskelige Natur. Det gjælder om Folk som om Individer, at de finder
en sand Tilfredshed ikke saameget i økonomisk Velvære som i
Arbeide og fri Udfoldelse af alle Kræfter. Selv hos den
simpleste, den mest uvidende, er der Trang tilstede til at være med i
en høiere Tilværelse end den blot dagligdags-materielle; det
gjælder at vække denne Trang, — det er den største Velgjerning, man
kan vise ham, — det gjælder at bringe en stor Sag til hans
Forstaaelse og aabne ham en Leilighed til at tjene den, saa vil han
oftest finde større Glæde i at opofre sig end at have det
mageligt og godt. Historien vilde ikke have været mulig uden
dette.
Vi vilde nuomstunder have været enige om at fælde en streng
Dom over Rigsforsamlingen paa Eidsvold, saafremt den havde
følt og tænkt som Jacob Aall. Heldigvis var dette ikke Tilfælde.
Aall holdt ikke sin Tale, og, selv om han havde holdt den, vilde
den kun have fundet Gjenklang hos faa. Forsamlingens ledende
Mænd var altfor meget optagne af Tanken paa Fremtiden til at
lade sig bortdrage fra den af Nuets Trængsler og Farer; de
havde et stort Maal for Øie, som de satte alt ind paa at naa, og
det faldt dem ikke ind at vige tilbage for det Ansvar, som de
derved paatog sig ligeoverfor nødlidende, hungrende Landsmænd.
Denne deres Holdning viser, at der, — ved Siden af
Materialismen og Husmandsaanden, som vi, ifølge de Forholde, hvorunder
Nordmændene havde levet, maatte vente at linde raadende, og
hvoraf vi ogsaa møder saamange Ytringer,— gik en enthusiastisk
Strømning gjennem Folket, som gjorde det sterkt under al dets
Svaghed. Og spørger vi nu, hvorfra denne enthusiastiske Strøm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
