Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
ning stammede, — spørger vi, hvorfra Rigsforsamligens
Medlemmer hentede denne tillidsfulde Tro paa Fremtiden, der bragte deni
til at glemme Øieblikkets Trængsler, — hvorfra de fik Styrke til,
under disse Trængsler, at gaa til den Opgave at give Folket en
fri Forfatning og at løse denne Opgave paa en saadan Maade, at
deres Verk er bleven Grundlaget for Landets senere Udvikling,
— da vises vi tilbage til den samme Kilde, hvorfra
Nationalvækkelsen hos Nordmændene fra først af havde hentet Næring. Vi
faar af selve Føreren for Rigsforsamlingens Flertal at vide, at den
samme Opdagelse, der i det Norske Selskabs Tid havde fremkaldt
saamange Lovsange over Norges Herlighed, blev i 1814 Grunden,
hvorpaa Eidsvoldsmændene byggede, — at Forestillingerne om,
at Norge midt i sin Fattigdom eiede en uvurderlig Rigdom i sit
Bondesamfund med dets urgamle Selveiendom og deraf flydende
Frihedsaand, at her var endnu Grundvolden, hvorfra Sagatidens
frie og sterke historiske Liv gik frem, ubrudt tilstede, — disse
Forestillinger, der for den forudgaaende Slegt havde været
Kilden til saamegen Glæde i Nuet, — i dem fandt Eidsvoldsmændene
det store Fremtidsløfte, — der drev dem til enig og modig Handling
i det afgjørende Øieblik, da det gjaldt om at vælge mellem den Vei,
som førte til Selvstændighed, og den, som førte til Selvopgivelse,
og da de Vanskeligheder, der taarnede sig op paa
Selvstændighedens Vei, syntes saa overvældende, at det krævede en sterk Tro
paa Landets Fremtid for at vælge den.
Den tretiaarige Kristian Magnus Falsen, Høvdingen for
Selvstændighedspartiet inden Rigsforsamlingen, Grundlovens Fader,
som man har kaldt ham, Mirabeau s Discipel, der hyldede Principet
om Folkesuveræniteten, mødtes i disse Forestillinger med den sy
toaarige Nordal Brun, Erkerojalisten, Arveenevoldskongedømmets
tro-endeTalsmand.— Nordal Bruns historiske Helt var Einar
Tambeskjel-ver, hvis Skjæbne han tog til Stof for et Sørgespil. Ogsaa Falsen skrev
til Forherligelse af denne Bondehøvding, der gjaldt som den bedste
Repræsentant for Sagatidens Odelsbondesamfund. Han udgav i
1815 en Bog med Titel «Einar Tambeskjelver, Nordens Helt»,
dediceret til «Thrønderen, Norges Mand, Einars Skjald, Oldingen
Johan Nordal Brun». Skriftet var fremkaldt ved en nedsættende
Ytring om Einar i det danske Tidsskrift Minerva. «Paa mig,»
siger han i Indledningen, «der stedse med dyb Agt for vore
Fædres Constitution, har anseet Einar som en af Nordens Helte, hvad
enten han i Krig værnede om Landets Ære eller han i Fred som
Bøndernes Forsvarer tolkede deres Bet paa Thinge, gjorde denne
Note et saare ubehageligt Indtryk.» — Nordal Brun forsvarede
Odelsretten i Vers og paa Prosa. Ogsaa Falsen optraadte til
Forsvar for Odelsretten i et særskilt Skrift, der udkom i 1815. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
