Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö538
Historiske og politiske Afliandlinger
udtaler her med ligefremme Ord, at hvad der havde inspireret
Grundlovskoncipisterne og givet dem det nødvendige Mod og Haab
til deres Arbeide, det var Betragtningen af Norges Forfatning i
Sagatiden og Erkjendelsen af, at Grundvolden for denne
Forfatning fremdeles var tilstede i Bondesamfundet med dets paa
Odels-retten hvilende Frihed. — «Landets Skjæbne,» siger han, «er nu
paa det overordentlige Storthing i Kristiania afgjort, og ved den
Almægtiges Bistand er vi komne i Besiddelse af de Rettigheder,
som i flere Aarhundreder gjorde vore Forfædre til et mægtigt,
æret og berømt Folk .... Norge har ved den af
Rigsforsamlingen paa Eidsvold udarbejdede Konstitution af 17de Maj, — nærmere
bestemt i det overordentlige Storthing i Kristiania 4de November
1814, — erholdt en Forfatning i det væsentlige aldeles
overensstemmende med hin den lykkelige under Haakon den Gode, som
jeg foran har beskrevet.» Og, ligesom denne efter hans Mening
hvilede paa Odelsretten, saaledes, — udvikler han videre, —
gjælder det samme ogsaa om Forfatningen af 1814. «Norge er da nu
et konstitutionelt Monarki .... Men, — have vi saaledes antaget
den Konstitution, der i saa lang Tid gjorde vore Forfædre ærede,
mægtige og lykkelige, saa maa naturligvis Intet være os mere
vigtigt, end at søge at give den al den Varighed og
Sikkerhed, som menneskelige Indretninger kunne modtage. Hvad
Odelsretten i denne Henseende har udrettet, det har jeg vist,
og hvad den altsaa vil kunne udrette, det behøver ingen videre
Forklaring. Ved den blev, uagtet en ny Konstitution var bleven
indført (nemlig Adelsregimentet og Enevælden under Foreningen
med Danmark), en Grundvold staaende, der gjorde os (nemlig
Eidsvoldsmændene) det saa let at opføre den samme Bygning
paany, — en Grundvold, saa afpasset efter denne Bygning, at alle
de øvrige, man har villet opsætte derpaa, kun have ventet paa
det første Stød for igjen at falde sammen. — Stort er det at se
en Nation, gjennem saamange Uheld og politiske Forandringer,
som i vort Norge have opdynget sig siden 1807, bevare sin
oprindelige Karakteer og Værdighed. Uden Exempel er det maaske,
at se en Nation, der ikke bestaar af fejge, undertrykte Slaver,
men af frie, end deres Kraft følende Borgere, paa eengang
overladte til dem selv, med en saa beundringsværdig Orden og
Rolighed at bestemme deres Fremtids Skjæbne. Men ogsaa herfor
have vi Odelsretten at takke, som gav os denne Karakteer.»
Vi har seet, at ifølge Nordal Bruns Mening stemte Norges
Forfatning i Dansketiden, da det regjeredes af en Konge, hvis
Magt i Formen var fuldkommen uindskrænket, overens med
Odels-retten og udsprang af samme Rod som denne. Vi ser nu, at i
Falsens Øine var den samme Odelsret Grundvolden for Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
