Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historisk Indledning til Grundloven
f>27
desuden det vigtigste af alt, naar det gjaldt at foretage Indfald
i et fremmed Land, — Penge. Aanden inden det norske Folk
var ved det Tidspunkt, da Krigen begyndte, den bedste, — derom
samstemmer alle Vidnesbyrd. Der havde raadet nogen Tvivl, nogen
Forsagthed, inden Landet valgte sin Vei; men nu, da Valget
engang var gjort, var den overveiende Flerhed enig om, at
Nationalæren krævede en Kamp paa Liv og Død, og villig til at
bringe de Ofre, som en saadan maatte fordre. De norske
Soldater kjæmpede med flere enkeltvise Sammenstød modigt og
heldigt mod overlegne svenske Troppestyrker. Karl Johans
Stilling blev vanskeligere, eftersom han rykkede frem, og et Nederlag
kunde let være bleven skjæbnesvangert for ham. Udsigterne for
Norge til et hæderligt, ja vel endog seirrigt Felttog var saaledes,
under Forudsætning af en dygtig Ledelse, langtfra ringe. Men
alt blev forspildt, fordi den Fører i Krig og Fred, som Folket
havde valgt og ifølge sine historiske Forudsætninger været bunden
til at vælge, Kongen Kristian Fredrik, var en blot Theaterhelt,
en vek Stakker, som ingen anden Adkomst eiede til at være
Folkets Konge og Fører i saa alvorlige Tider som disse, end den at
han var sin Fars Søn.
Det blev ofte nok fremhævet i Samtiden, og en mere prøvende
Eftertid har gjentaget det, at det var en stor Lykke for Norge,
at Arveprinsen, den Odelsbaarne til Oldenborgernes Throne, var
bleven stillet i Spidsen for Landets Styrelse, befandt sig inden
dets Grænser, da den afgjørende Krise brød ind. Uden ham
vilde alt have været tabt, erdet bleven sagt; fra ham udgikModstanden
mod, hvad der var besluttet over Norge i Kiel; ved ham alene
blev Tanken om Modstand mulig. — I Jacob Aall’s Erindringer
fremstilles Tingenes Gang saaledes, at det var Kristian Fredrik
og hans nærmeste Omgivelser, som ved sine «Flammeskrifter»
skabte Selvstændighedspartiet og eggede Folket op til afgjort
Modstand mod Kielertraktatens vanærende Forføining over dets
Skjæbne, medens Stemningen oprindelig skulde have gaaet i en
anden Retning. Dette er nu et af de ikke faa Eksempler paa,
hvorledes Aall, trods sin redelige Vilje til at finde Sandhedenr
har udbredt et falskt Lys over de Begivenheder, han skildrer,
fordi han fra sit lavtliggende spidsborgerlige Standpunkt ikke
har formaaet at overskue dem eller opfatte deres indre
Sammenhæng. Den enige og klart udtalte Modstand, Prins Kristian
Fredrik overalt stødte paa, da han kom frem med sin oprindelige
Tanke: at gjøre sin Arveret til Norges Trone gjældende, godtgjør
noksom, at der i 1814 Aars Friheds- og Selvstændighedsarbeide
var Kræfter oppe, som det ikke stod til ham at fremkalde eller
sætte i Bevægelse. Selvstændighedspartiets mest fremragende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
