Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö548
Historiske og politiske Afliandlinger
mellem de to Samfund, hvori Folket var delt, sterkere end noget
af dem, som forud var blevne knyttede. Saaledes som det nu
gik, blev der ved Friheds- og Selvstændighedsverket i 1814 lagt
nye Spirer til Strid, hvorved det virkede til at adskille istedetfor
at samle. Det var Embedsmændene, som øvede den afgjørende
Indflydelse i Rigsforsamlingen paa Eidsvold, og som i en
udvortes Forstand skabte den frie Forfatning; det blev nu ogsaa
dem, som frelste denne frie Forfatning ud fra den truende Fare.
Deres Klasseaand, som var bleven saa længe og vel opdraget
under det absolutistiske System, fik herved en ny Kilde at nære
sig af. De kunde føie sig som de selvskrevne Herrer i Landet —,
i Frihedens Navn, ligesom de forud havde været det i den
enevældige Konges Navn. Tilbageslaget mod den enthusiastiske
Stemning, der havde samlet Nordmændene og bragt dem til at
føie sig saa sterkt som ét Folk i Farens Øieblik, og saalænge det
gjaldt at hævde sig selv ligeoverfor en trykkende ydre Afhængighed, —
dette Tilbageslag, som maatte have indtraadt under alle
Omstændigheder, efterat det norske Folk havde sat Foden under eget Bord, —
indtraadte paa Grund heraf saameget tidligere og saameget sterkere.
Tilbageslaget maatte have indtraadt under alle Omstændigheder.
— Jeg har omtalt, hvorledes under Foreningen med Danmark
den norske Patriotismes rette Brændpunkt laa i Kjøbenhavn, hos
den derværende Koloni af norske Studenter, Embedsmænd og
Literater. Disse Nordmænd elskede sit Folk og sit Land paa
Afstand, og dette, har jeg sagt, forklarer baade deres Kjærligheds
Art og Styrke. De levede blandt Danske, og Forskjellen mellem
norsk og dansk Nationalitet var derfor stadig nærværende for
dem og gjorde sig gjældende hos dem med størst Magt, medens
Kløften inden selve den norske Nationalitet, — den, der skilte
dem fra Bondesamfundet i deres eget Land, — paa Grund af
Fjernheden blev mindre sterkt følt. Efter 1814, da den norske
akademiske Ungdom, Folkets i Oplysning videst fremskudte
Forposter, flyttede hjem, maatte derimod denne sidste Adskillelse
komme til at træde skarpere frem og blive sterkere følt. Idet
Embedsmændene i Rigsforsamlingen lagde den politiske Magts
Tyngdepunkt inden Rondesamfundet, handlede de i den norske
Histories Aand; de lagde Forfatningen paa den rette nationale
Grund, som alene kunde give den varig Styrke; de lededes af den
rigtige Følelse af, at Fremtiden laa der, hvor Fortiden laa; men
over Fortiden og Fremtiden glemte de paa en Maade
Nutiden-De var saa optagne af Forestillingerne om, hvad Bonden engang
havde været, og hvad han engang kunde blive, at de ikke tænkte
paa, hvad han var. De norske Bønder stod dengang meget lavt
i Oplysning, og deres Deltagelse i det politiske Liv maatte i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
