Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö562
Historiske og politiske Afliandlinger
Træffende er de Bemerkninger, hvormed Keyser afsluiter sin
Fremstilling af det norske Omvendelsesverk. Var ikke, spørger
han, den Maade, paa hvilken Kristendommen indførtes i Danmark
og Sverige, naturligere og mere stemmende med Religionens egen
Aand end den, paa hvilken den indførtes i Norge? Hist udbredte
den sig langsomt, ved Missionærer, ad Overbevisningens Vei, uden
virksom Indgriben fra den verdslige Magts Side, medens den her
paanødedes pludseligt, uden nogensomhelst dybtgaaende
Forberedelse, mangengang ved Vold og Blodsudgydelse. Maatte ikke som
Følge deraf Kristendommen blive inderligere og rodfæste sig
sterkere hos Danskerne og Svearne, da Omvendelsesverket hos
dem endelig var fuldbragt, end hos Nordmændene? Vistnok,
svarer Forfatteren, fordrer det som Almensætning vort Bifald,
at Kirken virker bedre, om end langsommere ved egen Kraft end
hjulpen af den verdslige Magt, ved Tvang og Blodsudgydelse.
Men man kan dog ikke nægte, at selv den fremtvungne
Omvendelse stundom har grundlagt Kirkesamfund, som hverken i
kristelig Aand eller ydre Fasthed har givet andre, ved mere kristelige
Midler stiftede, det ringeste efter. Og man kan det saameget
vendelse; enhver indser, hvor unaturlig en saadan Splittelse er, og i hvor høi
Grad den maa berøve Billedet al Sammenhæng og Anskuelighed. Og dernæst er
det hele Verk anlagt efter en uformelig Maalestok. Den norske
Omvendelseshistorie har vistnok et meget rigt Stof, men dog ingenlunde rigt nok til i en
renset og ordnet historisk Fremstilling at fylde to Bind af et saa betydeligt
Omfang (hvert af dem er paa en 7—800 Sider). Maurers Fremstilling kan heller ikke
gjøre Fordring paa at kaldes hverken ordnet eller renset, ja den fortjener ikke
engang Navn af sand historisk Fremstilling. For den historiske Kunstner svinder
altid Materialet ind, idet han afglatter og afrunder det; han erkjender det altid
som en Begel, hvad en nyere Historiker har udtrykt med de Ord: Une histoire
étant oeuvre d’art autant que de science elie doit paraltre dégagée des machines
et des échafaudages, qui en ont préparé la construction.» Maurer synes derimod
at have befulgt den modsatte Begel, naar han i Fortalen siger, at han
«unbefan-gen» har gjengivet sit Materiale. Saaledes forholder det sig ogsaa i Virkeligheden.
Hans Verk er en uden nogetsomhelst Udvalg opdynget Masse af Stof, en af hine
uorganiske, kompakte, ufordøielige Sammensætninger, hvorpaa navnlig Tysklands
historiske Literatur er saa rig, og hvis Nytte mangengang er tvivlsom nok. Ved
en som oftest schwerfällig Stil og ved det overvældende lærde Apparat
afskrækkes den almindelige Læser, og Videnskabsmanden foretrækker at ty til selve
Kilderne.
Vi skynder os med at indrømme, at Maurers «Bekehrungsgeschichte» er
skreven med en udtømmende Grundighed og en fast forbausende Lærdom.
Imidlertid støder man dog stundom paa en mindre vel begrundet Dom. Vi skal som
Eksempel anføre et Sted, hvor han sammenligner Olaf Trvgvason og Olaf den
Hellige. Han tilkjender den første et ulige høiere Anlæg, og ser i den større
Klogskab og mere beregnede Iver, hvormed Omvendelsesverket dreves af ham,
Grunden til, at han kunde dø elsket og savnet af sit Folk, medens Olaf den
Hellige faldt som Offer for et almindeligt Had baade hos Mægtige og Binge. Maurer
overser her, at det ingenlunde var «kirchenfeindliche Motive», som ledede
Oprørerne ved Stiklestad, at det tvertimod var ved Olafs dybt beregnede Politik,
Hadet vaktes inod ham hos de Store og derigjennem ogsaa hos Almuen, som i
Norge blindt fulgte sine Høvdinger. — Endnu uretfærdigere inod Norges Helgen
og dets første Konge er Maurer, naar han kalder ham en «beschränkter Knecht
der Kleresei» og en «Formelchristen» (!!), og deri søger Grunden til, at hans
Fortjenester er ophøiede over Olaf Trygvasons.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
