Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Kirkes Historie under Katholicismen
263
mindre i nærværende Tilfælde, som her navnligen
Omstændigheder var forhaanden, der frembragte en Ligevegt i Omvendelsens
Frugter mellem Nordens forskjellige Riger.
Keyser paapeger her den nationale Karakter, som det norske
Omvendelsesverk i Modsætning til Naborigernes helt igjennem
bevarede. Medens i Danmark og Sverige Kristendommen
indførtes af Missionærer, henhørende til en fremmed, fiendtlig
Nationalitet, ubekjendte med Nordboernes eiendommelige
Tænkemaade og Samfundsforholde, ifølge deres hierarkiske
Grundsætninger tilbøielige til at afsondre Kirken fra Ståt og Folk, var det
i Norge indfødte, af Almuen elskede og beundrede norsksindede
Konger, som fra Begyndelsen stillede sig i Spidsen for
Omvendelsesverket, og ved deres Side Lærere, der, skjønt af udenlandsk
Herkomst, dog handlede, som Indfødte vilde have handlet,
færdedes mellem Folket og lempede sig efter dets Tænkemaade. —
Dette maatte forsone Nordmændene med Kristendommens Nyhed
og bringe dem til at opfatte den med Varme og Inderlighed.
«Saaledes,» — slutter Keyser — «kunde Omvendelsesværket, skjønt
uformeligen, og tildeels — kan man sige — uchristeligen drevet,
alligevel bære Frugter, der kunde maale sig med dem, det bar
hos Danerne og Svearne.»
Vi finder denne Betragtning ligesaa klart fremstillet, som den
er træffende i sig selv. Og vi vil se den stadfæstet, naar vi
betænker, hvor kraftigt Kristendommen snart virkede til at
formilde Nordmændenes Seder, og hvor virksomt den norske Kirke
gjennem lange Tider bidrog til at hegne om Folkets Sprog og
dets Videnskabelighed — i Sandhed «et Træk af Livsfriskhed,
hvortil hverken den Danske eller Svenske kan opvise Sidestykke».
Men vi tror dog, at netop den norske Kirkes nationale Oprindelse,
saa herlige Frugter den end bar til Opblomstringen af en Literatur
og Bevarelsen af Oldtidens rige Skatte, i en følgende Tid paa
mange Maader hindrede Kirkens frie Vækst og dens Udvikling i
hierarkisk Retning. Og vi anser dette for at være af større
Betydning, end Keyser synes at gjøre. Hertil skal vi imidlertid snart
vende tilbage.
Hvorledes det nu end er, Kristendommen var ved Olaf den
Helliges Død rodfæstet, og det kristne Kirkesamfund syntes for
det første at udvikle sig jævnt og med sikre Skridt. Allerede
Adamus Bremensis (omtr. 1070) kunde rose Nordmændene for
deres Religiøsitet, og hans Skildringer, skjønt vistnok overdrevne,
vidner dog om, at Kristendommen allerede havde et kraftigt Liv
hos Folket. Kongerne vedblev med Iver at beskytte Religionen
og viste Ærbødighed mod dens Tjener. Olaf Kyrre gav et for
hine Tider stort og virksomt Eksempel paa Fromhed, idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
