Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö564
Historiske og politiske Afliandlinger
ikke fandt det under sin Værdighed at forrette en ringe
Subdia-konus’s Tjeneste ved Messen, og hans Sønnesøn, Sigurd Jorsalafarer,
foretog i Begyndelsen af det tolvte Aarhundrede sit berømte
Korstog, som mægtigt maatte bidrage til at styrke Folkets
religiøse Sind. Landet inddeltes under ham i Biskopsdømmer;
Kirke og Klostre var byggede rundt det hele Land,
Munkeordener indførte og Prester overalt beskikkede til Almuens
Lærere.
II.
Med Sigurd Jorsalafarers Regjering er vi ved Slutningen af
det første Afsnit, og et nyt Tidsrum aabner sig i den norske
Kirkes Historie. Vi har seet Kristendommen indføres og vinde
Magt hos Folket; vi har seet de gamle Offersteder og
Gudebillederne tilintetgjorte; paa den ryddede Grund skal nu Hierarkiets
Bygning hæve sig. Det er dette under Kamp begyndte og under
Kampe fortsatte Arbeide, hvormed det følgende Afsnit
beskjæftiger os. Stoffet er her besværligere at behandle; det mangler
vistnok ikke endnu Rigdom eller Farve, skjønt Kirken mere og mere
afsondrer sig fra Folkelivet; men det er oftere uklart og
frembyder større Vanskeligheder for Kritiken. Vi kan imidlertid
trygt følge Keyser, og skjønt de kritiske Undersøgelser, som her
maa anstilles, stundom gjør hans Fremstilling mindre
tiltrækkende end i det foregaaende Afsnit, er den dog altid klar og ren.
Vi har kun én Bemerkning at gjøre, og vi vil gjøre den her
straks. Det forekommer os, at Keyser bedømmer Hierarkiet
altfor strengt; — ikke saaledes, at han er uretfærdig mod dets
Forkjæmpere eller drager deres ofte velmente og oprigtige Stræben
tvivl; tvertimod, hans grundige Fremstilling stiller dem stundom
i et bedre Lys end det, hvori ældre Skildringer har søgt at sætte
dem.1 Men i det hele taget anser han dog Hierarkiet for en
Ulykke og betragter det som et afgjort Held for Norge, at der
itide blev sat en Skranke for dets Udvikling. I den Oversigt,
hvormed det første Afsnit afsluttes, dvæler han med Forkjærlighed
ved de kirkelige Forholdes simple og naturlige Ordning i
Kristendommens første Tider. Betragter vi, hvilken Skikkelse Kirkerne
i andre Lande allerede dengang havde antaget, synes
Modsætningen virkeligt i mange Henseender fordelagtig: her var intet
ærgjerrigt og herskesygt Hierarki, som misbrugte Religionen til
1 Münster t. Eks. i sin Kirchengeschichte von Danemark und Norwegen ser
i Erkebiskop Eystein et «Gegenbild der Tugenden, durch welche Absalon (den
danske Biskop) glänzte.» Keyser derimod mener, at Eystein handlede i god Tro,
at han selv i sin hierarkiske Stræben lededes af et «høiere aandeligt Formaal».
Og hvorfor skulde man ikke mene dette ligesaavel om Hierarkiets Forkjæmpere
som om t. Eks. Kongedømmets, ligesaavel om en Eystein som om en Sverrer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
