Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 565
egennyttige Hensigter, ingen overmodige Prælater, hvis Pragt og
verdslige Stræben stod i Strid med deres Kald; Kirken var
indskrænket inden sine naturlige Grænser, og den gav ikke ved nye
Fordringer Anledning til forargelige og fordærvelige Stridigheder;
Presternes Stilling var ydmyg og beskeden; de valgtes af Almuerne
og færdedes mellem Folket som dets Lærere, de følte sig som
Folkets Mænd og ikke som Medlemmer af en enkelt Stand med
dens afsluttede Interesser; Biskopperne bestyrede uafhængigt
af hinanden hver i sit Stift de kirkelige Anliggender, uden paa
nogen anstødelig Maade at blande sig i det verdslige Regimente,
og i Spidsen for den hele Kirkeordning stod Kongen som Folkets
og Folkemagtens Bepræsentant. — Vi gjentager det, vi ser heri
meget, som maa tiltale os og synes os at stemme bedre med
Kristendommens sande Væsen end andre Landes Hierarki. Men
var det dog muligt eller ønskeligt, at den norske Kirke var bleven
staaende paa dette Udviklingstrin? Nei, sikkert ikke. Fra vort
Standpunkt kan maaske en saadan Kirkeordning som den norske
i Kristendommens første Tider synes den bedste og den j[med
Religionens eget Tarv mest stemmende. I hine Tider var det
ikke saa. Da gjaldt det, at jo mere strengt hierarkisk en
Kirkeforfatning er, jo mere kraftig og jo mere kristelig var den.
Protestantiske Kirkehistorikere har stundom været uretfærdige
mod det middelalderske Hierarki, idet de har bedømt det fra
Nutidens Standpunkt. Enhver forstaar, at en saadan Dom maa
være falsk. De store Idéer virker under mange Former, og den
Form, som til én Tid er kraftig og god, vil i en følgende Tid
vise sig ubrugelig og skadelig. Saaledes er det ogsaa med
Hierarkiet. Den nyere Historie viser os det mangengang som en livløs
Byrde, hvis eneste Kraft er at undertrykke og hemme alle
Fremskridt. Men i Middelalderen var det, skjønt grundet paa en
Vildfarelse, skjønt ofte ukristeligt i sin Udvikling, dog et Udtr}Tk
— det vældigste, Historien kan fortælle om — af den kristne
Tros Liv hos Folkene og gjennem lange Tider den Form,
hvorunder Kristendommens Idé fremtraadte og virkede. Macaulay
omtaler etsteds1 den overordentlige Magt, med hvilken Hierarkiet
bidrog til at hæve og udvikle det engelske Folk; han tilføier:
«Det er tvivlsomt, om Religionen vilde have vist sig saa virksom
i en renere Skikkelse.» Vistnok: det var under denne Form, og
kun under denne Form, Kristendommen kunde virke i hine Tider.
Det var Hierarkiets vældige Sværd, den maatte bruge for at
ramme Barbariets og Mørkhedens Dæmon; det var under
Hierarkiets Form, den kunde virke til at forsone de skrækkelige
Modsætninger hos Middelalderens Folkeslag; det var under Hierarkiets
1 Englands Historie, / Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
