Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udvandring, Madstræv og Maalstræv
577
et Sprog, hvor intet selvstændigt Kulturliv tilførte de for den
organiske Udvikling nødvendige Safter. Norge har fra det fjortende
og femtende Aarhundrede ingen anden Literatur end Brevskaber
og nogle faa Love; men disse opviser en lang Række af
Overgange fra Norsk til Dansk, saa at Reformationens Indførelse af
dansk Kirke- og Skolesprog maa synes at være det sidste Led af
en langsom og naturlig Udviklingsproces. Man ser ialfald, at
Bruddet i den nationale Sammenhæng hverken var saa voldsomt
eller saa dybt, som man let kunde være tilbøielig til at forestille
sig. Det i Norge efter Beformationen herskende Skriftsprog havde
vistnok en ikke-national Oprindelse; men det havde paa den anden
Side heller ikke fortrængt noget nationalt; det kom saa at sige
ind paa en ledig Plads, og det kom lidt efter lidt. Heraf fulgte,
at det ikke stillede sig i et saa fremmed Forhold til den folkelige
Aand, som ellers vilde have været venteligt. Dets Herredømme
var ikke fremgaaet af en indre organisk Udvikling; men det
skyldtes heller ikke udelukkende eller endog blot væsentlig ydre
Begivenheder, fordi det nemlig udfyldte et virkeligt Savn. Dets
Indførelse maa i Forhold til hin Tids Krav betragtes som et
Fremskridt. Norges gamle Skriftsprog var ophørt at leve, og, medens
endnu Betingelserne savnedes for Udviklingen af et nyt, overtoges
Rollen af et andet Sprog, der var saa nær beslegtet med de
norske Mundarter, at det kunde gjælde som et godt og brugbart
Surrogat for et nationalt Skriftsprog.
I en anden Henseende vil man ogsaa let komme til at danne
sig overdrevne Forestillinger om det Modsætningsforhold, som
indtraadte mellem de saakaldte høiere Samfundsklasser og
Folket, efterat det norske Sprog havde ophørt at være Organet for
den fremadskridende Kulturudvikling. Enhver ved, at den gamle
norske Adel ved dette Tidspunkt saagodtsom ganske uddøde,
og at en fremmed, væsentlig dansk Adel kom i dens Sted; det er
fremdeles bekjendt, at efter Begyndelsen af det sekstende
Aarhundrede, da Norges Handel tog et nyt Opsving, mange fremmede,
tyske eller danske Borgere nedsatte sig i de norske Kjøbstæder;
endelig har det været en ofte gjentagen Talemaade, at Norge efter
Tabet af den politiske Selvstændighed blev oversvømmet af
danske Embedsmænd. Det kan nu ikke synes underligt, om nogen
herved bragtes til at forestille sig, at de høiere Samfundsklasser
i Norge efter Beformationen for en saa væsentlig Del dannede
sig ved Indflytninger fra andre Lande, at denne fremmede
Herkomst maatte gjøre sig gjældende i de nationale Forholde, og at
den i Forening med Sprogforskjellen maatte afføde og
vedligeholde et bevidst Modsætningsforhold mellem det gamle folke-
37 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
