Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö578
Historiske og politiske Afliandlinger
lige Samfund og det nye Kultursamfund. En saadan Forestilling
vilde være meget vildledende.
Det er alene om den nyere norske Adel, at det kan siges, at
den var af overveiende fremmed Udspring, og om den gjælder
det ogsaa, at den altid vedblev at være væsentlig unational og
altid synes at have tilhørt mere Danmark, hvor dens Traditioner
hørte hjemme, end Norge, hvis demokratiske Samfundsforholde
stod i den skarpeste Strid med adelige Forrettigheder og
Principper. Men det er ogsaa bekjendt om denne indflyttede Adel, at
den ikke i nogen Henseende opnaaede nogen Betydning, at den
ganske vantrivedes paa den haarde norske Grund, og at den
hurtig døde ud.
Hvad derimod Norges Borger- og Embedsstand efter
Reformationen angaar, da vedblev den at være væsentlig norsk saavel
med Hensyn til Oprindelse som til Karakter. Det er endog Grund
til at tro, at den i begge Henseender var mere national end
Ror-gerstanden i Danmark eller endog i Sverige paa samme Tid. I
begge disse Landes Kjøbstæder var allerede under Unionsperioden
det tyske Element meget sterkt, og det forsterkedes i den følgende
Tid ved hyppige Indflytninger. Danmarks fornemste Byer var
ved sin tidligere Udviklingshistorie paa det nøieste knyttede til
Tyskland, hvorfra deres kommunale Institutioner stammede
(hvilket ikke var Tilfælde i Norge), og den langvarige Kamp mod det
indenlandske Adelsvælde bidrog til at styrke denne Forbindelse
og derimod til at fjerne Borgerstanden fra det nationale.
I de norske Kjøbstæder var paa den ene Side Indvandringen
neppe saa sterk, og paa den anden var den norske
Samfundsorden ulige gunstigere for en national Udvikling af Borgerstanden,
som her ikke stødte paa et mægtigt, omsiggribende Aristokrati,
der drev den til at isolere sig. Som bekjendt, er Bergen den af
de norske Byer, hvor det fremmede Element har været sterkest
fremtrædende. Men det optraadte her i streng Afsondring og i
den skarpeste Modsætning til den indenlandske Borgerstand, og
det kan ikke slaa feil, at dette gjennem Aarhundreder fortsatte
og ofte til aaben Krig udbrydende Modsætningsforhold har
maattet bidrage til at udvikle hos denne Bys Befolkning en
eiendommelig national Karakter, som vedligeholdt sig under de ydre
Tilsætninger af tysk eller hollandsk Skik og Sprog.
Der savnes heller ikke udtrykkelige Vidnesbyrd om, at
Borgerstanden i Norge, endog i det Beformationen nærmest følgende
Tidsrum, da den ved Næringsveienes Opblomstring ligesom
dannede sig fra nyt af, og da en ny Kulturudvikling var begyndt
gjennem et fremmed Tungemaal, bevarede sin Karakter af norsk,
og at Kløften mellem det gamle og det nye ikke var saa dyb, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
