Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udvandring, Madstræv og Maalstræv
579
den hindrede Udviklingen af en det hele Folk omfattende
Nationalfølelse. I norske Skrifter af historisk eller politisk Indhold
fra dette Tidsrum, t. Eks. hos Absalon Pederssøn, fremlyser en
ofte levende Patriotisme og et skarpt Modsætningsforhold til
Danmark, hvis Sprog Forfatterne skrev og vel ogsaa talte, og
hvis Kultur de væsentlig maatte siges at tilhøre. Molesworth,
der skrev sin bekjendte Bog om Danmark henimod Slutningen
af det syttende Aarhundrede, roser Nordmændene, hvorved han
aabenbart ogsaa har Kjøbstædernes Befolkning for Øie, i
Modsætning til Danskerne, og siger om dem: «De er arbeidsomme
og hæderlige Folk, der nyder Anseelse hos andre og agter sig
selv langt bedre end de Danske, hvem de kalder med et
Slængenavn Juter.» Holbergs ypperlige Skildring af Nationalkarakteren
hos Nordmændene og de Danske er en saadan, at den næsten
kunde passe i vore Dage, og det er ikke tvivlsomt, at han ved
denne Skildring nærmest har havt de saakaldte høiere
Samfundsklasser for Øie. Holberg giver ogsaa tilkjende, at de af ham
skildrede Forskjelligheder i Seder og Karakter havde naaet frem
til et bevidst nationalt Modsætningsforhold, naar han omtaler
den overdrevne Selvfølelse, som efter hans Mening er den værste
Feil hos hans Landsmænd: «De store Qvaliteter og Sindets
Gaver, som tindes hos denne Nation, gjør, at de ere tilbøielige til
at fatte for store Tanker om dem selv og til at see andre over
Axlerne.»
Man kan vistnok have Grund til at undre sig over, at der
bestod et saadant Forhold endog i det Reformationen nærmest
følgende Tidsrum, naar man erindrer, at Danmark var blevet
Hovedlandet, at det danske Sprog var blevet det herskende ogsaa
i Norge, at de høiere Samfundsklasser i Norge gjennem dette
modtog sin Kultur, at denne Kultur var dansk og vedblev at
udvikle sig udelukkende i Danmark, at med det gamle Sprog ogsaa
den gamle Historie synes at maatte være bleven dem fremmed,
og at den norske Nationalfølelse endnu ikke havde store
historiske Minder fra en nyere Tid at støtte sig til. Men de Kræfter,
som adskilte de høiere Samfundsklasser i Norge fra deres
Stands-fæller i Danmark, har altid været sterkere end de, som knyttede
dem sammen. Holberg forklarede det nationale
Modsætningsforhold, der bestod mellem Nordmændene og Danske, skjønt de
talte det samme Sprog og levede under den samme Regjering, af
det forskjellige Klima. «Hvad sig belanger de Norske,» siger han,
«da, saasom de leve under et andet Glima, differere de meget
fra de Danske baade i Humeur og Seder.» Til Forskjellen
mellem begge Landes Naturforhold kom endnu Forskjellen mellem
deres Samfundsforhold, der ikke var mindre stor end hin. Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
