- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
580

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.)Ö580

Historiske og politiske Afliandlinger

var demokratisk, Danmark aristokratisk, og hvorvel i det her
omhandlede Tidsrum den demokratiske Samfundsorden ikke
kunde være Gjenstand for nogen sær patriotisk Glæde, hvorvel
der ikke dengang taltes i de samme høie Toner som senere om
de frie Nordmænd, saa maatte dog Demokratiet dengang som
altid bidrage til at give den enkelte en personlig Selvfølelse og
Stolthed, der hos de norske Borgere og Embedsmænd paa en
Maade erstattede, hvad de manglede i virkelig Nationalaand.
Endelig, hvad der ikke mindst bidrog til, at de dansktalende
Nordmænd stadig følte sig som ét Folk med Bønderne og derimod
stillede sig i et skarpt nationalt Modsætningsforhold til sine
Standsbrødre i Danmark, var, at Minderne om Norges gamle
Historie aldrig tabte sit Liv hos Folket. En glansfuld Fortid er
det bedste Vern, som et Land kan have mod Denationalisering.
Om endog dens Mindesmerker tilintetgjøres, vil dens Minde leve.
Og Mindesmerkerne om Norges gamle Storhed og Magt blev ikke
tilintetgjorte, de blev heller ikke utilgjængelige for den Del af
Folket, som i Reformationens Tidsalder blev optagen i det
danske Sprog og Kultursamfund.

Det er imidlertid klart, at Kløften mellem det gamle og det
nye maatte være størst i Tidsrummet nærmest efter
Reformatio-nens Indførelse. Hvad der gjorde det fremmedes Indtrængen
mulig eller, om man vil, nødvendig, var, at Folket i
Aarhundreder havde ophørt at udvikle sig; men med det sekstende
Aarhundrede begynder atter en fremadskridende Udvikling, og denne
maatte medføre, at det fremmede lidt efter lidt opløstes og
nationaliseredes.

Man kan regne en Periode i vort Folks Historie fra
Reforma-tionen og til Suverænitetens Indførelse. Om denne gjælder med
størst Bet, skjønt ogsaa her med betydeligt Afslag, hvad der ofte
er bleven sagt om Norges Fornedrelse under Foreningen med
Danmark. Dets politiske Stilling var i dette Tidsrum et Lydriges,
dets Befolkning var neppe Tredieparten mod Danmarks, og dets
økonomiske Betydning for den hele Ståt neppe saa stor som en
af de mindste danske Provinsers; dets ældre nationale Kultur
havde i Oversættelserne af de gamle Sagaer sin sidste Livsytring;
i den nye formaaede det endnu ikke at gjøre sig selvstændigt
gjældende, det var alene modtagende uden at give noget. Men
det er aabenbart, at Folkets Kaar saavel i materiel som i
aandelig og national Henseende er ulige bedre ved Periodens
Slutning, end de var ved dens Begyndelse; der er aabnet
Næringsveie, som skaber en velhavende og intelligent Borgerstand; en
ny militær Organisation har sat ubrugte Kræfter i Bevægelse, og
Folkets Selvfølelse er atter bleven løftet ved krigerske Bedrifter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free