Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udvandring, Madstræv og Maalstræv
581
Ved Enevoldsmagtens Indførelse gjør Norge et stort Fremskridt
i ydre politisk Henseende; det ophørte at være underordnet nogen
særlig dansk Autoritet. Og paa en mere reel Maade gjenvinder
det sin Rang og Anseelse som et med Danmark jævnbyrdigt
Rige derved, at dette sidste Land taber sin nationale Adel, og at
dets sociale Udvikling fra nu af tager en decideret demokratisk
Retning. Hvad der i Reformationsaarhundredet havde givet
Danmark en afgjort Overlegenhed over Norge, var dets mægtige og
sterkt organiserede Adel; hin Tidsalders Aand var aristokratisk,
og Adelen var dengang i en saa væsentlig Grad Stats- og
Samfundslivets Bærer, at et Bondefolk som det norske ikke syntes at
kunne have Krav paa at gjælde for jævnbyrdigt med et
aristokratisk Samfund som det danske. Statsforandringen i 1660 betegner
et afgjørende Vendepunkt heri. Den lod af Danmarks ældre
Samfundsforfatning alene Misbrugene og Mislighederne staa
til-tilbage. Adelens politiske Magt og nationale Betydning
tilintetgjordes; men Bondestandens Trældom vedblev, og denne maatte
nu mere og mere føles som en Vanære og Ulykke for det hele
Folk. Tidsalderen krævede nu en bredere Basis for den
nationale Udvikling, og de eiendommelige Fortrin ved en
Samfundsorden som den norske traadte frem i Dagen paa en saadan
Maade, at den blev det store Mønster, hvortil de sociale
Reform-bestræbelser i Danmark støttede sig. Det er indlysende, at dette
Forhold maatte virke tilbage paa Nordmændene, at det maatte
bidrage til at styrke deres Selvstændighed ved at knytte dem
fastere til den nationale Samfundsorden, og Følgen heraf maatte
igjen være, at Kløften mellem de forskjellige Samfundsklasser
mere og mere udjævnedes. Den norske Embedsmand og Borger
var stolt ’af Landsmandskabet med Odelsbonden, hvis Kjækhed
og Frihedssind lovpristes baade paa Vers og Prosa; og denne
Følelse var en sterk Modvegt mod den Attraktion, som øvedes af
Danmarks mere udviklede Kulturliv.
I den sproglige og literære Udvikling betegner Holbergs
Optræden en mere bestemt Epoke end nogen, der kan paapeges i
Norges og Danmarks politiske Historie. Det er ofte bleven sagt,
at aldrig nogensteds en enkelt Forfatter har øvet en mere
gjennemgribende Indflydelse end Holberg inden den Literatur, hvis
Fader han medrette er kaldt, og paa det Sprog, hvis Karakter
han i saa mange Henseender har bestemt. Hvad der i
Literaturen ligger forud for ham, er som en fremmed Verden, og de
samtidige Forfattere synes ligesom kun at være til for at
forklare ham. «De synke tilbage, han bliver staaende som et
skinnende Fyrtaarn.» (N. M. Petersen.) Men Holberg var
Nordmand af Æt og Fødsel, og han forlod først som voksen sit Fæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
