Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udvandring, Madstræv og Maalstræv
583
Enkelte danske Forfattere har ogsaa i den nyere Tid bemerket
dette og beklaget det, t. Eks. Prof. X. M. Petersen (i Bidrag til
den danske Literaturs Historie). Han fantaserer over, hvad der
havde skeet, om en Forfatter som Falster, der hyldede den gamle
danske Aand og hadede det franske Væsen, var blevet Literaturens
Skaber. «Den ny Literatur, tænke vi os, vilde da være bleven
ublandet dansk, og gjerne havde vi seet den saaledes.» Han
finder det aabenbart, at «Holberg brød med det Gamle og at han
deri gjorde Uret». «Vi, som kunne overskue den nye Udvikling
indtil den Dag i Dag, maa bekjende, at den ved at vrage det
Gamle, tabte sin faste Støtte. Vi give ingenlunde Holberg
Skylden herfor; thi for ham var der ingen Fare, han beherskede sin
Tid, Sverige og Tydskland bøiede sig under ham; han kunde, i
Bevidstheden om sin Kraft rive Støtten bort, der skulde have
været et Hold for hans Efterslegt; men den var ikke sterk nok
til at bevare sin Selvstændighed.......Vi drage den eldre
(førholbergske) Literaturs Frembringelser paany frem af de
Grusdynger, hvori de ligge skjulte. Vi tilstaae, at disse Frembringelser
i Almindelighed mangle to Egenskaber, som ikke kan undværes,
Fynd og Ynde; men saa er der dog atter noget, som vi kalde
vort og ikke kunne andet end elske, en naiv Godmodighed, en
hjertelig Følelse, ja endog en vis Flugt i Phantasien, netop det,
som vi hos Holberg savne. Det bliver os klart, at det var
uforsvarligt at lade disse Spirer ligge uændsede. Paa Grundlaget af
denne Literatur havde det nok været værdt at blive ved, og alt
skulde da have faaet et andet Udseende.»
Vi finder disse Beklagelser ganske naturlige fra en dansk
Forfatters Synspunkt. Han forsynder sig ikke derved mod Holbergs
Minde. Han kan erkjende alt, hvad Danmark skylder Holbergs
Geni, den Glans, han har kastet over Literaturen, den overlegne,
universelle Kultur, som Folket og Sproget væsentlig gjennem ham
har opnaaet, og ved Siden deraf dog beklage, at alt dette skulde
erhverves paa Bekostning af den egte oprindelige Danskhed. Men
her gjælder det, at hvad der var et Tab for Danmark, maatte
være en Vinding for Norge.
III.
Man ved, at Holbergs Sprog saavel i Brugen af enkelte Ord
og Ordformer som i sin hele Bygning har Egenheder, der kan
henføres til Norge. Det er fremdeles erkjendt, at der i
Eien-dommeligheden af hans Lune er Træk, som tilhører den norske
Folkekarakter. Man vil nu af det foregaaende indse, at hans
Egenskab af Nordmand har gjort sig gjældende ogsaa paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
