Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö584
Historiske og politiske Afliandlinger
anden, og det en mere omfattende og betydningsfuld Maade
Han vilde ikke have brudt saa fuldstændig med den gamle
Danskhed, han vilde have reformeret Skriftsproget af Kulturen i
en mere eksklusiv-national og mindre universel-europæisk Aand,
saafremt han ikke, skjønt Borger af den danske Ståt, og skjønt
Dansk var hans Modersmaal, dog paa en Maade havde staaet
udenfor det danske Samfund og havde tilhørt en anden
Nationalitet.
Det er ogsaa med Hensyn hertil, at Holbergs Optræden kan
siges at have været det første store Skridt til det norske Folks
aandelige Emancipation. Jo mere Skriftsproget tabte af sin
spe-cifike Danskhed, og jo mere det antog Karakteren af en abstrakt
Almindelighed, desto mere nærmede det sig til at blive, hvad man
kunde kalde, en neutral Grund, paa hvilken begge Nationaliteter
kunde mødes, og en lignende Bemerkning gjælder om den hele
Kultur overhovedet. Efter Holberg følger ogsaa, som bekjendt,
en Række af norske Digtere og Forfattere, der, om de end ikke
umiddelbart fortsatte Holbergs Verk, dog slutter sig til ham ved
et fælles Karakterpræg og en umiskjendelig Overensstemmelse i
Smag og Aandsretning. De gjør sin nationale Eiendommelighed
giældende paa en stedse skarpere Maade, og de samler sig
omsider til en egen Skole, gjennem hvilken det folkelige
Modsætningsforhold inden den fælles Sprog- og Kulturkreds kommer til
aaben Udtalelse. J. L. Heiberg har sagt om disse norske Digtere,
at de var «danskere end de Danske», fordi de fortsatte den
sproglige og literære Udvikling paa den af Holberg lagte Grund, og
fordi de hævdede den af ham indførte engelsk-franske Smag og
derimod bekjæmpede den tyske Indflydelse, som repræsenteredes
af de danskfødte Digtere, og som truede med at tilintetgjøre den
danske Literaturs Selvstændighed. Men med Hensyn hertil
gjælder den samme Bemerkning, som ovenfor er gjort om Holberg.
Det er vistnok sandt, at den danske Literatur skylder ham mere
end nogen anden sin Originalitet og Selvstændighed; men det er
ogsaa sandt, at han for at gjenføde Sproget og Kulturen maatte
bryde med den oprindelige Danskhed, der var Pedanteriets,
Spidsborgerlighedens og Tyskhedens Forbundne. Paa samme Maade
kan det nok siges om de følgende norske Digtere, at de, idet de
bekjæmpede den overvældende tyske Indflydelse, bedre end sine
danske Samtidige hævdede Literaturens og Sprogets selvstændige
Karakter. Men at føre Krig mod Tyskheden var igrunden ogsaa
at føre Krig mod Danskheden, som kun fulgte sin naturlige
Retning ved at slutte sig til de tyske Forbilleder; hvad der i
ligefrem Forstand gjorde sig gjældende i hin Opposition, var derfor
det nationale Modsætningsforhold mellem Norge og Danmark,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
