Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Udvandring, Madstræv og Maalstræv
585
og, naar det siges om de norske Digtere, at de var danskere end
de danske, da tænkes kun paa de videre Følger af deres
Virksomhed, ikke paa dennes oprindelige Karakter eller paa de
Aarsager, som bestemte den.
Hos Digterne i det Norske Selskab kommer Norskheden
tilsyne paa en mere positiv Maade end hos Holberg. De valgte
helst saadanne Emner, der gav dem Leilighed til at dvæle ved
Hjemstavnens Billeder og Minder; de dyrkede derfor med
Forkjærlighed det beskrivende Digtslags og har heri leveret Arbeider,
som endnu kan læses med Behag, og som udmerker sig ved en
i denne Art af Frembringelser sjelden forekommende poetisk
Stemning, eller de gav sin Patriotisme Luft i høitklingende
Fædrelandssange. Men, naar man ser bort fra Stoffet, der heller ikke
er det, hvorpaa Vegten bør lægges, naar det gjælder at bestemme
Karakteren af poetiske Verker, maa det erkjendes, at ogsaa hos
dem, ligesom hos Holberg, Norskheden væsentlig ytrede sig paa
en negativ Maade, som en oppositionel eller kritisk Holdning
ligeoverfor, hvad der var dansk, og dette stemmer ogsaa med
den almindelige Karakter af de nationale Forholde, der vedblev
at bestaa indtil Foreningens Opløsning.
Nordmændene havde paa hin Tid et stort Ord for sin
Patriotisme, og det var ikke blot Skryt, men det var Sandhed heri.
Landets tilsidesatte Stilling, dets mangehaande Savn og Trængsler
havde bidraget til at udvikle en Almenaand og en
Fædrelands-kjærlighed, som stod sin Prøve, da det gjaldt, og som viste sig
sterk nok til at bære Folket frem gjennem Brændingerne i 1814.
Men det kan vistnok siges om de høiere Samfundsklasser i
Norge paa hin Tid, at de var mere patriotiske end egentlig
nationale. Hos de norske Studenter, som deltog i Trappefeiderne
og i det Norske Selskabs literære Krige, maatte vistnok
Nationalfølelsen skjærpes ved den stadige Rivning med de Danske; men
det kunde paa den anden Side dog ikke være anderledes, end at
de ved at tilbringe sine bedste Ungdomsaar i Kjøbenhavn blev
en god Del kjøbenhavniserede, og hint Modsætningsforhold gjorde
sig dog gjældende inden den danske Kulturs egen Kreds og paa
dens egen Grund. Sproget og Literaturen maatte vedblive at
være væsentlig dansk, tiltrods for at norske Forfattere havde en
overveiende Indflydelse paa begges Udvikling, og tiltrods for at
disse norske Forfattere under sin Virksomhed for den danske
Literatur, direkte eller indirekte, blev Organer for sin egen
Nationalitets aandelige Emancipation ligeoverfor Danmark.
Kjøbenhavn var Centrum for begge Folks aandelige Liv, og det
kjøbenhavnske Publikum var det toneangivende. Den norske
Kultur var kun en Gren paa den danske Stamme, og, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
