Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unions historiske Retsgrund
613
stemt Norge til at være en Del af Sverige». Han nærede gammelt
Fiendskab til Napoleon og længtes efter at gjøre sig helt
uafhængig af sin fordums Herre, hvis tunge Haand han saa ofte havde
faaet føie. Den eneste Udvei hertil var at søge russisk Alliance,
og for at opnaa denne maatte han give Afkald paa Tanken om at
gjenvinde Finland, hvilket havde været Forudsætningen, — det af
alle underforstaaede Vilkaar for hans Valg til svensk Thronfølger.
Hans Politik, — 1812 Aars Politik, som den kaldes, — var
udentvivl klog og i mange Maader velbetænkt, — han havde fremfor
de fleste i Samtiden en klar Forstaaelse af det chimæriske ved
det Napoleonske System, og han havde udentvivl Ret, naar han
mente, at Finland, om det blev vundet tilhage, vilde blive en
«Nessusskjorte» for Sverige, — men den var paa samme Tid saa
helt selvisk, saa aldeles frigjort fra alle Taknemmelighedens og
Fædrelandskærlighedens Hensyn, saa bugtet og kroget, at den
maa gjøre et uhyggeligt Indtryk paa enhver uhildet Betragter, og
at den ikke uden Brud paa al moralsk Velanstændighed kan
gjøres til Gjenstand for slige Lovprisninger som dem, vi har været
vante til at høre hos os, Det er ellers værdt at lægge Merke til»
at netop i de Kredse, hvor der pleier at komme tilorde en
høi-røstet Forargelse over den sig udbredende «hedenske»
herowor-shipping, har der ligeoverfor Karl Johan været drevet en
Heros-dyrkelse saa god, som man vil have den, — saa devot og saa nøie
afpasset efter kirkeligt Mønster som vel muligt, — og hvilken Heros! —
Hvad de med Karl Johan forbundne Stormagter angaar, der
garanterede ham «Besiddelsen» af Norge og lovede ham sin Hjælp
til at udhungre eller erobre Landet, da kan der jo kun være én
Mening om, at deres Handlemaade var en politisk Forbrydelse af
samme Art som Polens Deling eller endnu værre. Paa samme
Tid som de i sine Manifester fremstillede sig som Forkjæmpere
for Folkenes Frihed og Selvstændighed, drev de en Trafik med
Folk og Lande, hvorved vi føres tilbage til Kabinetspolitikens
allerværste Tider. Keiser Aleksander forærede Norge til Karl
Johan; han opgjorde en Plan om at forære Fredrik VI til
Vederlag Holland, der skulde blive en Del af Danmark o. s. v. «Man
bebreidede Napoleon hans Træden al Ret under Fødder,» siger
den ansete belgiske Historiker Laurent, «og hvad gjorde de
Allierede, da de skjænkede Norge bort til den svenske Konge?
Nordmændene havde Uret i at beklage sig. De Allierede havde jo
stipuleret, at Norges Forening med Sverige skulde ske under
muligste Hensyntagen til det norske Folks Lykke og Frihed. Det er
nøiagtig det samme Sprog, der førtes af den «gode Moder»
Katharina den Anden og de med hende forbundne Monarker, da de
delte Polen sig imellem.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
