Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unions historiske Retsgrund
615
fuldt ud selvraadige og Herrer i vort eget Hus. Han deler selv
dette Ønske. Men han mener, at vi bør finde os i noget Afslag i
denne Selvraadighed af Hensyn til de Opgaver, vi har fælles med
Svenskerne som Forposter for den germaniske Race eller den
europæiske Civilisation ligeoverfor «Østens Barbari».
Nu ja, — jeg nægter naturligvis ikke, at et Folk har Pligter
og Opgaver ikke bare ligeoverfor sig selv, men ligeoverfor
Menneskeheden eller den almindelige Civilisation, og at det maa
bringe Offere for at løse disse Opgaver; — maaske lader der sig
ogsaa tænke Tilfælde, da et Folk af Hensyn til «Menneskehedens
Sag» bør finde sig i at ofre noget af sin Selvraadighed eller
Selvstændighed, skjønt denne jo ellers pleier at regnes blandt de
uafhændelige Goder, i Lighed med Mandens Ære, hvormed der
ikke under nogen Omstændigheder maa drives nogen Trafik. Jeg
nægter naturligvis ikke, at Nordmænd og Svensker har Opgaver
at løse i Fællesskab, og at de ved mange Forhold er henviste til
at støtte hinanden og være gode Venner og Forbundne. Men der
er adskillige andre Spørgsmaal at klare, inden man heraf udleder
nogetsomhelst orn den nu bestaaende norsk-svenske Unions Nytte
og Nødvendighed. —
En fremragende svensk Politiker har nylig udtalt, at han ikke
vurderer Unionens militære Betydning for Sverige synderlig høit
fordi Nordmændene nu er blevne saa «løierlig nationalstolte», at
de maaske i Tilfælde ikke vil finde sig i at stilles under svensk
Kommando. Nei — det kunde nok være muligt det. Det kunde
nok være muligt, at vi er blevne, eller ialfald at vi bliver saa
løierlig nationalstolte, at vi ikke vil finde os i, at det, der skulde
være vor Folkeære, — vor Villighed til at ofre Liv og Blod for
Fædrelandet, — bliver omgjort til en Skam for os, nemlig til en
Vassalpligt ligeoverfor et andet Land. Det kunde nok være
muligt, at Nordmændene vilde blive bedre Allierede for Svenskerne,
naar de kunde være det med den fulde Følelse af Frihed og
Ansvar.
Herr Havstad mener, at vi faar opgive Tanken om to
Uden-rigsministere af Hensyn til den Styrke, som Ledelsens Enhed
giver ligeoverfor andre Magter. Han advarer mod at
undervurdere Institutionernes Betydning. Skulde der ikke snarere være
Grund til at advare mod den Overvurdering af Institutionerne,
der fremdeles er saa gjængs? En Institution er dog bare en
Form; har den intet Indhold, eller svarer den ikke til Indholdet,
kan den ofte være mere end betydningsløs, — den kan være en
ligefrem Hindring for det, som den skulde tjene til at fremme.
Herr Havstad henviser til, hvad Historien «ved at fortælle om det
betydningsfulde i, at et Forbunds Overflade er glat og hel, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
