Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö616
Historiske og politiske Afliandlinger
Sprækker». Ja —, Historien om de Tider, da Overfladen, d. v. s.
Kongerne og deres Ministre, omtrent var alt, da der bagenfor
bare stod en vilje- og meningsløs Mængde. Men nu, da Folkene
er vaagne, hvad hjælper det nu, at Overfladen er glat, naar der
indenfor gjør sig gjældende voldsomme Divergenser?— Herr
Havstad tænker sig Tilfælde, da norsk og svensk Folkemening, norsk
og svensk Interesse i et udenrigspolitisk Spørgsmaal staar i skarp
Strid. I saadanne Tilfælde skulde det tjene til at holde Folkene
sammen, at der er én Udenrigsminister. Men er der Grund til
at tro, at Divergensen vil blive mindre skarp og mindre sterkt
følt derved, at den ikke bliver repræsenteret ved Kongens
Raads-bord? Vilde det ikke snarere være et Middel til at udjævne den,
at den faar gjøre sig saalangt som muligt gjældende i den lovlige,
rolige Forhandlings Former? Er ikke det at tro, at en rent
udvortes, institutionel Enhed skulde kunne raade Bod paa indre
Strid mellem Folkene, omtrent som om man vilde forestille sig,
at, siden Uhrviseren betegner Tiden, kan man faa Tiden til at
gaa hurtigere eller langsommere ved at flytte paa Uhrviseren?
Under alle Omstændigheder kan Herr Havstad ikke andet end
være enig i, at Unionen, saadan som den nu bestaar, med dens
for os «absolut utilfredsstillende» Ordning, der opfattes eller bør
opfattes af os alle som en Skam, ikke kan tjene til at nærme,
men snarere maa fjerne Folkene fra hinanden og saaledes virke
stik imod, hvad der skulde være dens historiske Tanke og
Mening. Men han haaber, at det vil lykkes os at gjennemføre
Lighedsprincippet indenfor Grænserne af det nu bestaaende
Fællesskab, og henviser, som de andre, der haaber det samme,
til Unionens Historie —, til hvad vi har opnaaet, siden den kom
istand. Jeg er bange for, at Unionens Historie ikke støtter dette
Haab.
II.
Tegner raadede sine Landsmænd at søge Erstatningen for
Finland inden sit eget Lands Grænser. Det var talt ud af en rigtig
Forstaaelse af den moderne Tids Aand og af de Krav, den stiller.
Men det var en Tanke, der laa aldeles udenfor svenske Politikeres
Synskreds paa den Tid, da Foreningen med Norge blev
istand-bragt. De kunde ikke forestille sig andet, end at det var et
nødvendigt Eksistens-Vilkaar for Sverige, at det fik Finland tilbage
eller, i Mangel deraf, en anden udenrigsk «Besiddelse», hvorved
der efter Omstændighederne alene kunde blive Spørgsmaal 0111
Norge. Selv Georg Adlersparre, — vistnok den friest- og
videst-skuende blandt de dalevende svenske Statsmænd, — hyldede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
