- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Tredje bind. Historiske og politiske Afhandlinger /
618

(1911-1912) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.)Ö618

Historiske og politiske Afliandlinger

Drøm. Nordmændene havde indtil da kun i ringe Grad havt
Opmerksomheden henvendt paa svenske Stemninger og Tilstande,
optagne som de var af at indrede sit nye Hus; der raadede hos
dem selv almindelig Tilfredshed med den Tingenes Orden, som
var bleven grundlagt i 1814, og hvoraf Unionen udgjorde en Del;
det laa da nær for dem at forestille sig, at det samme maatte
være bleven Tilfælde ogsaa med Svenskerne, uanseet en og anden
Mislyd, der kunde have naaet frem til deres Øren; det laa nær
for dem at tro, at der var Sandhed i, hvad de officielle Festtaler
og Festsange stadig gjentog, at Unionen knyttede Broderbaand
mellem Folkene og skabte gjensidig Velvilje og Sympathi, hvor
der før raadede Fiendskab. Og nu fik man Vished for, at den
havde virket snarere som et aabent Saar, der breder Edder rundt
om sig. Det var en alt andet end behagelig Overraskelse; men
det er altid godt, at Sandheden bliver kjendt, selv om den ikke
er egnet til at fremkalde Glæde. Skulde der nu være Grund til
at tro, at Forholdet er blevet et andet, et helt forskjelligt efter
Statholderkrigens Tid? Skulde der være Grund til at tro, at det,
som var en Løgn forud for denne mindeværdige Eruption af det
svenske Norskæderi, — nemlig Talemaaderne om, hvorlunde
Unionen tjener til at fremkalde god Forstaaelse mellem Folkene
og knytte dem sammen med Broderfølelsens Baand, — det er
blevet Sandhed bagefter? Unionen har jo i alt væsentligt
vedblevet at være, hvad den var, uden nogen Forrykkelse af de
engang opdragne Grænser; det Forsøg, der skete i Sammenhæng
med Statholderspørgsmaalet, paa at faa den udvidet og omdannet,
saa den bedre kunde svare til, hvad den efter gammel svensk
Opfatning burde være, blev uden mange Omstændigheder vist
tilbage af Storthinget. Er da den hos Svenskerne raadende
Opfatning blevet en anden? Udentvivl er den det, — i visse
Maader, — indtil en vis Grad. Kjendsgjerningerne kan ikke have
talt forgjæves; det norske Folks Fremgang i national
Selvstændighed og Selvstændighedsaand har været altfor øiensynlig til, at
den ikke skulde have gjort Indtryk endog inden de Kredse i
Sverige, hvor man lever alleromhyggeligst gjemt bag Muren af
forældede Traditioner. Man maa have indseet, at Udsigterne til
en fuldkommen Sammensmeltning af de to Folk er blevne
betydelig formørkede. Men, om end saaledes den engang raadende
Opfatning af Unionens Væsen og Formaal ikke længer kan være
helt fastholdt endog af de desperateste Norskædere, er den dog
ligesaalidt bleven helt opgivet, ikke engang inden Friheds- og
Fremskridtsmændenes Rækker. Vi faar nuomstunder saa at sige
dagstøt nye Vidnesbyrd herom, og disse Vidnesbyrd fortæller os
ikke andet, end hvad vi paa Forhaand maatte finde rimeligt. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/3/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free