Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unions historiske Retsgrund
619
Institution løsgjøres vanskelig fra de Forudsætninger, hvortil den
engang har været knyttet i Folkets historiske Bevidsthed. Det
er fremdeles en i Sverige almindelig raadende Opfatning, at
Unionen bør udvides og udvikles for bedre at svare til sin Tanke
eller Hensigt, — at den skal yde Tilskud til Sveriges Magt og
Glans og være noget andet og mere for Sverige end for Norge,
eftersom den er istandbragt ved svensk Initiativ og har kostet
svensk Blod og svenske Penge. Og saalænge den bestaar i sin
nuværende Skik, — d. v. s. saalænge den omfatter, foruden hvad
de to Folk kontraktmæssig har bundet sig til: fælles Konge,
fælles Krig og Fred, tillige et faktisk Fællesskab i Hensyn paa
Udenrigspolitiken og Pigernes Bepræsentation i Udlandet, hvor
Sverige har Ledelsen, — saalænge afgiver den jo ogsaa de
nødvendige Støttepunkter for en saadan Opfatning. Ved at omfatte
et Fællesskab, som bare er faktisk, ikke kontraktmæssig ordnet,
fremstiller den sig for Betragtningen som noget ufærdigt, — en
Begyndelse, der venter paa at fortsættes og fuldendes, og i
Sveriges ledende Stilling paa dette faktiske Fællesskabs Omraade
synes at ligge et Bevis for Bigtigheden af de svenske Paastande
om et Sverige tilkommende Principat, hvorved igjen vækkes og
vedligeholdes Krav paa at faa dette Principat yderligere
udviklet eller idetringeste fastslaaet paa en retslig bindende Maade.
Disse Krav, som er fornærmelige for Norge, og som man fra
norsk Side aldrig kan ville godvillig gaa ind paa, vil igjen give
Anledning til Sammenstød og rippe op de gamle Saar, og
Unionen vil saaledes vedblive at være en Kilde til gjensidig Uvilje
mellem de to Folk og virke i den stik modsatte Betning af den,
hvori den ifølge Festtalerne og Festsangene skal virke.
Naar jeg siger, at man fra norsk Side aldrig kan ville gaa ind
paa disse Krav, glemmer jeg naturligvis ikke, at der har fundets
og vistnok fremdeles findes norske Politikere, efter hvis Mening
vi, — for Unionens Skyld, — for den gode Forstaaelses Skyld,
— bør imødekomme dem,.— idetmindste delvist. Men jeg føler
mig ogsaa aldeles sikker paa, at de, der tænker saaledes, stadig
gaar tilbage i Tal, og at deres Autoritet og Indflydelse paa den
offentlige Mening aftager efter en endnu raskere Progression. Det
maa være nok, for at bortrydde enhver Tvivl i saa Henseende,
at henvise til Unionsrevisionen 1863—1870. Det kunde lykkes
dengang at faa ansete norske Mænd til at gaa med paa et Forslag
til en ny Rigsakt, hvorved Sveriges principale Stilling i Unionen
blev fastslaaet gjennem flere udtrykkelige Bestemmelser, og
hvorved et stort Antal vigtige Regjeringssager, som regelmæssig pleier
at behandles i norsk Statsraad, blev overført til et saakaldet unionelt,
af ligemange svenske og norske Medlemmer sammensat Stats-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
