Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö620
Historiske og politiske Afliandlinger
raad, d. v. s. blev unddraget norsk Eneraadighed og indlagt under
svensk Overraadighed, eftersom i et unionelt Statsraad, hvordan
det saa er sammensat, Repræsentanterne for det større Rige altid
vil kunne øve et overveiende Tryk paa Kongen, hvem Afgjørelsen
tilkommer; det kunde lykkes at faa en norsk Regjering til at
fremsætte dette Forslag som sit for Storthinget, og det kunde
lykkes at skabe en Opinion for det, der en tidlang bredte sig saa,
at den næsten lik Udseende af at være dominerende. Naar vi
læser om disse Forhandlinger og erkjender det for os ydmygende
i, at en saa vidt dreven Selvfornægtelsens Politik har kunnet finde
indflydelsesrige Talsmænd blandt os, har vi tillige en trøstelig
Fornemmelse af, at vi dog nu afgjort er avanceret forbi disse
Skjær. Vi føler, at sligt ikke vilde kunne gjentage sig
nuomstunder, og det vil for hver Dag, som gaar, blive mere og mere
utænkeligt og umuligt. Vi kan altsaa, ved et Opgjør om, hvad
der efter al Sandsynlighed vil blive det norske Folks fremtidige
Holdning i Unionsspørgsmaalet, trygt sætte ud af Betragtning de
Politikere, i hvis Tanke «den i 1814 stiftede Statsforbindelse og
Omsorgen for dens Bevarelse træder foran ethvert andet Hensyn»,
— for at tale med et af vore Høireblade («Morgenbladet», 13de
Marts 1883), — eller som mener, at vi bør gaa paa Akkord med
vor Selvstændighedsfølelse og finde os i at gjøre Afslag i vor
nationale Ære og vor Ret til at raade for vore egne Anliggender,
for at Svenskerne kan blive tilfredse med Unionen. Det bliver
ikke dem, der kommer til at lede den offentlige Mening hos os
Iøvrigt er jo intet vissere, end at man ved en slig
Akkorderings-politik bare beskjæmmer og fornedrer sig, men ikke naar sit
angivelige Maal. Hvem kan tvivle paa, at det i 1870 for Storthinget
fremlagte Forslag til en ny Rigsakt vilde, om det var bleven
op-høiet til Lov, saalangt fra at skabe en bedre Forstaaelse mellem
Folkene, bare have virket til at øge den gjensidige Bitterhed?
Reglerne om det unionelle Statsraad vilde have aabnet en saa vid
Adgang for svensk Indflydelse paa norske Regjeringsanliggender,
at endog den nøisomste norske Selvstændighedsfølelse nu og da
maatte have reist sig derimod, og vilde alligevel ikke have
tilfredsstillet, men bare skjærpet den svenske Appetit paa en
«virkelig Forening»; nye Krav stod færdige til at optage de gamles
Plads i Striden; et Unionsparlament var stillet i Udsigt som en
nødvendig Konsekvens af det unionelle Statsraad, og det vilde
have vist sig, at Nordmændene var komne ud paa et Skraaplan,
hvor de, uanseet al Unionsvenlighed og al Fredsommelighed, til
syvende og sidst maatte have sagt stop for at optage en Kamp
lig den, vi nu fører, bare under meget værre Vilkaar og med Fare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
