Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unions historiske Retsgrund
621
for at fremkalde en langt dybere og mere uforsonlig Spaltning
mellem Folkene. —
Det samme gjælder i Grunden ogsaa om det Unionsprogram,
der nu er opstillet af vort Høireparti, nemlig rigsaktmæssig
Fastslaaen af det bestaaende faktiske Fællesskab, mod at
Jævn-byrdighedsprineippet bliver gjennemført inden samme. Sæt, at
virkelig en fuldkommen retslig Ligestilling skulde være at opnaa
ad denne Vei (og noget mindre, en blot delvis Gjennemførelse af
Lighedsprincippet med «Udsigt» til Opflytning senerehen, saafremt
vi opfører os som snille Gutter, — vil vel neppe engang en
Flerhed af vore Høiremænd længer være villig til at tage imod, — man
følger jo lidt med sin Tid ogsaa inden dette Parti), — tror man,
at Ligheden vilde blive mere end en Form, eller at det vilde
kunne lykkes at gjøre den gjældende i Praksis uden Strid og
voldsomme Sammenstød? Forudsætningen fra svensk Side, —
det kan med Sikkerhed sluttes af Maaden, hvorpaa man
fremdeles i Sverige almindeligvis anskuer Unionens Væsen og
Formaal, — vilde ganske vist være, at det bare skulde være et Skin,
der indrømmedes Nordmændene, — Glasperler, hvorved vor
«sygelige Nationalforfængelighed» skulde stilles tilfreds. Og naar
det nu viste sig, — og det vilde ganske vist vise sig, for vi er
heldigvis blevne saapas urimelige, — at vi ikke vilde lade os nøie
med bare Glasperler, — naar det viste sig, at vi krævede, at den
fælles Udenrigsministers Ansvar for Storthinget skulde være en
høist alvorlig Sag, og at det ikke bare skulde staa paa Papiret,
at Udenrigsministeren kunde være norsk, men at Posten en og
anden Gang til Afveksling virkelig skulde besættes med en
Nordmand, — kan man saa tvivle paa, at der herover vilde opstaa en
uendelig Forargelse ? Kan man tvivle paa, at der, naar der blev
Spørgsmaal om at indsætte en Nordmand i
Udenrigsministerembedet, vilde reise sig et Hyl inden den svenske Presse ligt
det, vi i den senere Tid har faaet høre, hvergang der har været
Spørgsmaal om at indsætte en Nordmand i en af de fælles
Konsulatposter, — bare tusinde Gange værre? —
Nei! — det Unionsprogram, der er os forelagt ikke blot af
Hensynet til vor Selvstændighed, men ikke mindre af Hensynet
til en god gjensidig Forstaaelse mellem de forenede Folk, er og
bliver Udskiftning, saa Unionen reduceres til, hvad vi
kontraktmæssig er bundne til: fælles Konge, fælles Krig og Fred. Ved
at fastholde dette Program fastholder vi og giver vi Udtryk for
den Opfatning af Unionen, som mna vedblive at være vor,
saafremt vi ikke vil blive det bedste i vor Historie utro, og som
ogsaa engang maa blive raadende i Sverige, eftersom den
stemmer overens med de moderne Idéer om Ståt og Nationalitet. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
