Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den norsk-svenske Unions historiske Retsgrund
623
blev ført. Man vil fremdeles vide, naar man kjender noget til
vor Historie, at denne Krig og de øvrige Krige mellem Norge og
Sverige i Dansketiden alene havde sin Grund i Kabinetspolitiken
og de svenske eller danske Kongers personlige Krigslyst, men
ikke i nationale Differenser eller Antipathier, idetringeste ikke i
nogen Antipathi mellem det norske og svenske Folk, som
fordetmeste ønskede at leve i Fred med hinanden. Man vil vide, at,
da den dansk-norske Konge i 1808 erklærede Sverige Krig, vakte
dette et stort og vidt udbredt Misnøie i Norge, at det var en
almindelig Mening blandt oplyste Nordmænd, at Norge hellere end
at optræde som Ruslands Allierede mod Sverige i denne Krig
burde hjælpe Svenskerne mod Russerne, og at denne Mening
fandt et særdeles klart Udtryk i den norske
Øverstkommanderendes Forhold, idet han under en overhængende Fare viste
Sverige «den største Tjeneste, som nogensinde er bleven vist det
af en Udlænding». Skulde det nu ikke være rimeligt, at, naar
allerede i 1808 oplyste Nordmænd havde naaet frem til at
erkjende, at den skandinaviske Halvøs to Folk er naturlige Allierede,
der bør staa Last og Brast sammen, vilde i den følgende Tid,
— ogsaa uden nogen Union, — med den stigende Oplysning og
Folkenes voksende Deltagelse i Statslivet, denne Erkjendelse have
befæstet og udbredt sig saaledes, at den vilde have hindret
enhver Tanke om indbyrdes Krig fra at komme til Udbrud? Skulde
det ikke være rimeligt, at, om Svenskerne i 1814 havde ladet sig
nøie med et blot Forsvarsforbund mellem Sverige og Norge,
overensstemmende med en fra norsk Side fremsat Tanke, vilde man
have været ligesaa godt eller kanske meget bedre tjent med et
saadant end med Unionen, forsaavidt dennes Hensigt skal være
at knytte de to Folk sammen til enig Samvirken for Halvøens
Forsvar mod fremmede Fiender? —
Jeg mener naturligvis ikke hermed, at det vilde have været
bedst for Nordmændene, om de havde opnaaet i 1814 sit Ønske
at danne en fuldt selvstændig Ståt under egen Konge. Det var
ganske vist en Lykke for Norge, at det slåp for at beholde en
slig Konge som Kristian Fredrik, og jeg tvivler ikke om, at
Nordmændene maa siges i det hele at have naaet i 1814 fuldt ud
saameget, som de fortjente at naa, d. v. s. saameget som de
ifølge sin forudgaaende Udvikling var istand til at hævde. De
var ikke helt uforberedte paa at overtage en fri og selvstændig
Nations Opgave, — Begivenhederne i 1814 viste noksom det, —
men heller ikke helt forberedte. En Opflytning med ét Slag fra
et absolut regjeret Lydriges halvsovende Tilværelse til den fuldt
ubeskaarne Selvraadigheds og Friheds Ansvar og Arbeide havde
maaske i flere Henseender vist sig at være altfor bråt; det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
