Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö636
Historiske og politiske Afliandlinger
med en helt overfladisk Opfatning ligeoverfor andre ligesaa
væsentlige eller endnu væsentligere Sider af det samme Forhold.
Der var intet Trælesind i Nordmændenes Hengivenhed for det
gamle Kongehus og for det gamle Broderland. De kunde føie sig
som et frit og stolt Folk, trods det monarkiske Enevælde,
hvorunder de stod, og trods Centralisationssystemet, hvorefter deres
Land styredes fra den danske Hovedstad. De kunde afvise de
Opfordringer, der stundom rettedes til dem fra svensk Hold om
at afryste det «danske Aag», med Haan og Uvilje, idet de vidste
med sig selv, at der ikke var og ikke kunde være Tale om noget
dansk Aag, og at deres Vedbliven i Foreningen med Danmark
ene og alene heroede paa deres egen gode Vilje. Naar saamange
af Samtidens oplyste Nordmænd ikke naaede frem til nogen klar
Erkjendelse af det utilfredsstillende og uværdige ved deres
Fædrelands Stilling inden den danske Helstat, fordi de blev stansede af
den gammeldags Lojalitetsfølelse ligeoverfor Kongehuset og af
Sympatierne for det danske Broderfolk, — eller naar de,
forsaavidt de kom saalangt som til at nære Ønsker og Planer om en
Forandring, dog fastholdt som Vilkaar, at Forandringen maatte
ske inden den bestaaende Forenings Ramme,— ikke ved at bryde
gjennem Muren, men ad en lovlig Dør, om det kunde lykkes at
finde en saadan, — fordi det stod saa for dem, at Troskaben
mod Kongehuset var en politisk Dyd, som maatte hævdes under
alle Omstændigheder, og at Foreningen med Danmark var
knyttet ved Broderbaand, som det var en Æressag ikke at bryde, —
saa maa man ikke kalde dette bare Fordomme og Vanegjængeri.
Eller forsaavidt det var Fordomme, var det ialfald af den Slags
Fordomme, der kræver en vis Respekt, og som det er i den
offentlige Morals, den historiske Kontinuitets Interesse at omgaaes
varligt med. Sympathierne for Danmark, Hengivenheden for den
gamle Fællesstat, hvis Fane Nordmændene saa længe havde fulgt,
og hvortil der knyttede sig saa mange for dem dyrebare Minder,
hindrede Udviklingen af en virksom, over sine Maal og Veie fuldt
klar og bevidst norsk Nationalaand; men i sig selv var det jo
Følelser, der paa ingen Maade gjorde Folket nogen Skam, tvertom!
Lojalitetsfølelsen ligeoverfor Kongehuset indtog en urimelig stor
Plads og tillagdes et urimelig høit Værd til Fortrængsel af andre
Hensyn og Pligter; men ogsaa om den gjaldt det jo, at den i sin
Oprindelse og sit Væsen var noget agtværdigt, — et Udtryk for Sider
ved Nationalkarakteren, som vi bør være enige om at sætte Pris
paa og ønske bevaret til alle Tider. Det tjener ingenlunde til
Grev Wedels Forherligelse, at han ved Opgjøret af sine Planer i
1809 og 1813 viser sig saa helt ubundet og uberørt af disse
Følelser. Det bør paa den anden Side heller ikke opfattes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
