Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grev Wedel og den norsk-svenske l’nion
637
noget for ham personlig nedsættende, — som et Vidnesbyrd om,
at han skulde have været en koldhjertet og pietetsløs Natur. Vi
maa huske, at han tilbragte sin Barndom og Ungdom i fremmede
Lande og først som voksen Mand fæstede Bo i Norge. Han stod
paa Grund deraf som en halvveis fremmed ligeoverfor det norske
Folk; hans Vilje til at være god Nordmand var større end hans
Evne. Deri ligger Forklaringen til og Undskyldningen for, at han
i sin Politik kunde sætte sig saa hensynsløst udover almindeligt
raadende og i sig selv agtværdige Følelser og Traditioner hos det
norske Folk; men det bliver da ogsaa med det samme klart, at det
Standpunkt udenfor Folket, der i visse Henseender var Wedel’s
Styrke, forsaavidt det virkede til at give ham et mere uhildet
Syn for det utilfredsstillende eller rent ud fordærvelige ved
Norges Stilling i den danske Helstat, i andre Henseender var en
Svaghed, der gjorde ham uskikket til at være Folkets politiske
Foregangsmand. En Leder og Høvding maa, for at udfylde sin
Bolle paa bedste Maade, ikke være helt bundet af de hos Folket
raadende Følelser og Traditioner; men han maa paa den anden
Side dog staa dem saavidt nær, dele dem saavidt, at han forstaar
dem, vurderer dem og sympathiserer med dem; han maa ikke
blot være Patriot, han maa være national. Det var det, Grev
Wedel ikke var; det skortede ham paa, hvad man kan kalde
nationalt Instinkt; derfor kunde han, trods sit Skarpsind og trods sin
utvivlsomt redelige Patriotisme, komme ind paa slige uhyggelige
Afveie som dem, han kom ind paa i 1809 og 1813, og drive en
saa upraktisk, fantastisk Eventyrpolitik som den, hans «store og
merkelige Planer og Beslutninger» fra disse Aar, nærmere beseet,
viser sig at have været. —
Vi maa anse det for en Lykke for det norske Folk, at det slåp
ud af den danske Helstat, uden at Pietetsfølelsen ligeoverfor det
gamle Kongehus og den gamle Forening blev saaret eller
krænket, og paa en saadan Maade, at Nordmændene kunde sige til sig
selv, at deres Ry for Ordholdenhed og Trofasthed var bleven
opretholdt til det sidste. Vi maa anse det for en Lykke for det norske Folk,
at det ikke blev til Alvor med de Wedel’ske Planer og
Beslutninger fra 1809 og 1813; thi, hvordan Udfaldet havde blevet, saa
vilde der være bleven sat en Plet paa, hvad Nordmændene
opfattede og ikke uden Grund opfattede som sin Nationalære;
Friheden og Selvstændigheden vilde, om det havde lykkets at opnaa
den ad denne Vei, have faaet et Følge af uhyggelige Minder om
brudte Eder og svegne Forpligtelser, som vilde have hindret den
fra at slaa Rod hos Folket og blive mere end en ydre Form. Og
vi maa finde det at være i sin Orden, at de Wedel’ske Planer,
saavidt de blev kjendte blandt hans Landsmænd, gjorde ham til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
