Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grev Wedel og den norsk-svenske l’nion 339
hvilken Leilighed har denne «Unionsvenlighed» indvirket
bestemmende eller modificerende, modererende paa Rigsforsamlingens,
Regieringsraadets eller det overordentlige Storthings, — kort paa
Norgs Holdning i 1814? — Intet er vissere, end at
Rigsforsamlingen paa Eidsvold vilde have handlet, som den handlede, udført,
hvad den udførte, om der ikke havde fundets en eneste
Unionsven inden dens Midte; — man maa naturligvis herved se hort
fra den Indflydelse, Wedel udøvede, ikke som Unionsven, men
som indsigtsfuld Mand i Almindelighed og særlig indsigtsfuld i
Forfatnings- og Finansspørgsmaal; — alt det, Rigsforsamlingen
foretog sig, saavidt det havde Hensyn til den i Udsigt stillede
Union, gik jo ud paa at hindre den og gjøre den umulig. Hvad
det overordentlige Storthing angaar, da har et af dets
Medlemmer (Provst Fr. Schmidt) bagefter forsikret, at «Svensken» ikke
skyldte nogen Tak til sine Venner der; «han (d. e. Svensken)
havde maaske faaet bedre Vilkaar, dersom hans Advokater havde
været mindre ivrige og ved deres Adfærd mindre sat
Lidenskaberne hos Contrapartiet i Bevægelse». Man skal ialfald ikke
kunne godtgjøre, at de nævnte Advokater har sat noget væsentligt
igjennem, eller at Storthinget, naar det til syvende og sidst gik
ind paa at vedtage en Forening mellem Norge og Sverige,
bestemtes dertil af nogen anden Tanke end den, at man af Hensyn til
Landets Nød og utilstrækkelige militære Udrustning fik bide i det
sure Æble.
Hvor er saa det faktiske Støttepunkt for Paastanden om, at
Wedel’s og hans faa Meningsfællers Unionsvenlighed har havt
Del i, at Unionen blev stiftet, og i Maaden, hvorpaa den blev
stiftet?
I norsk Historie findes det ikke. Men kanske det findes i
svensk Historie. Om Wedels Planer og Tanker vedkommende en
norsk-svensk Union ikke har øvet paaviselig Indflydelse paa
Nordmændenes Holdning i 1814, har de kanske til Vederlag havt
sin Del i at bestemme Svenskernes, d. v. s. Karl Johan s og hans
nærmeste Raadgiveres unionelle Politik i det nævnte Aar. Wedel
forhandlede siden 1809 ofte mundtlig eller skriftlig med svenske
Statsmænd, der var eller blev Talsmænd for Tanken om at vinde
Norge som Erstatning for Finland, —’ saasom med Adlersparre,
Piaten, Mörner, Essen o. fl. Han udtalte under disse
Forhandlinger sine Haab og Ønsker om en Forening af den skandinaviske
Halvøs to Riger, men hævdede derhos med megen Styrke som
Vilkaar, uden hvilke Foreningen efter hans Mening ikke vilde
være ønskelig eller nyttig, at Norge flk sin egen Forfatning og
blev selvstændigt i Hensyn paa den indre Styrelse, og at man fra
svensk Side ikke maatte forsøge at underlægge sig Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
