Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.)Ö640
Historiske og politiske Afliandlinger
med Vaabenmagt, men overlade til Nordmændene at bestemme
sig selv, — ialfald indtil en vis Grad; det fremgaar af en enkelt
Beretning, at han nok kunde være villig til at medgive en svensk
militær Pression som nyttig eller nødvendig for at ruske
Nordmændene op af den Sløvhedstilstand, hvori de var nedsunkne.
Han fandt delvis Tilslutning for disse Meninger hos sine svenske
Venner eller Korrespondenter; særlig Adlersparre blev en bestemt
Modstander af alle Erobringstanker ligeoverfor Norge og
hævdede, at Foreningen mellem de to Riger alene burde søges
opnaaet ad Frivillighedens Vei. Efterat Karl Johan var bleven valgt
til Sveriges Kronprins, og medens han endnu stod tvivlraadig
mellem de to Alternativer: at slutte sig til Frankrige for at skaffe
Sverige Finland tilbage eller slutte sig til England og Rusland
for at opnaa et Vederlag i Norge, forhandlede han med flere af
disse Mænd. Han havde Samtaler med dem om Norge, eller han
lod sig forelægge Memoirer fra dem vedkommende det norske
Spørgsmaal, og det ligger nær at opfatte det som en Gjenklang
af de Raad og Vink, han derigjennem modtog, naar han en og
anden Gang lod forstaa, at han var villig til at indrømme Norge
de allerliberaleste Vilkaar. «Hvis Nordmændene bare vil gaa ind
paa en Forening med Sverige,» sagde han ved en Leilighed
(November 1810), «maa de indrette sin nye Statsforfatning aldeles som
de vil, overensstemmende med deres Love, deres Sæder og Behov,
Kongen af Sverige skal undertegne alt.» Man kunde mene, at
Grev Wedel’s Tanker og Planer ad denne Vei har faaet Del i, at
Unionen blev stiftet, og i Maaden, hvorpaa den blev stiftet: han
har paavirket Adlersparre, Piaten o. s. v., og de har igjen
paavirket Karl Johan, saa han indsaa Nødvendigheden eller Nytten
af at vinde Nordmændenes frivillige Tilslutning og blev stemt for
at tage Hensyn til deres Ønsker og bvgge Foreningen mellem den
skandinaviske Halvøs Riger paa Rasis af begges Selvstændighed
istedetfor at indlemme Norge i Sverige.
Uheldigvis viser Karl Johans Ytringer ved andre Ledigheder
og hans hele Forhold i 1814 og de nærmest forudgaaende Aar,
hvor langt det er fra, at man i de nævnte Ord om hans Reredvillighed
til at indrømme Norge liberale Vilkaar har at se Udtryk for en
klart tilegnet Opfatning eller et endog nogenledes fastslaaet
Program. Karl Johan pleiede stadig at holde det gaaende med flere
forskjellige Udveie, flere forskjellige Løsninger af de Spørgsmaal,
han fik at gjøre med, og særlig var hans Politik ligeoverfor Norge
i disse Aar helt og holdent opportunistisk; d. v. s. den var saa
frigjort som vel muligt fra alt, hvad der kunde kaldes System,
Princip eller fast Grundsætning, skiftende baade Maal og Midler
efter Omstændighederne, bare beregnet paa at rive til sig eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
