Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grev Wedel og den norsk-svenske l’nion
641
slaa af, eftersom Chancerne stillede sig. Umiddelbart forud for
Kielertraktatens Afslutning talte han endnu til den danske
Gesandt om, at Nordmændene skulde faa Lov til at stelle sig, som
de vilde, naar de bare vilde gaa ind paa at forenes med
Svenskerne under samme Konge. I selve Traktaten fik han, efter hvad
han selv fortalte Storthinget i 1828, de af den svenske
Underhandler foreslaaede Udtryk om Norges Afstaaelse, nemlig, at «de
norske Stifter og Amter skulde tilhøre med fuld Eiendomsret
Sveriges Rige og indlemmes i samme», forandret, saa det istedet
kom til at hede, at «de norske Stifter og Amter skulde med fuld
Eiendomsret tilhøre Kongen af Sverige og danne et med Sverige
forenet Kongerige». Han roste sig, som sagt, selv af denne
Rettelse for Storthinget i 1828, og Karljohansdyrkerne har naturligvis
ikke forsømt at udhæve den som Vidnesbyrd om det fremsynte
Frisind hos Unionens ophøiede Stifter. Alligevel delte han straks
bagefter Norge mellem to svenske Guvernører, som om det havde
været en Koloni eller en kgl. Domæne, og udfærdigede den
berygtede Proklamation til Nordmændene af 8. Febr. 1814, hvori
han stiller sig afgjort paa Erobrerens Standpunkt, idet han
forkynder, at svenske Soldater vil komme og besætte Landet, og
taler om, at den gamle Landsgrænse nu var udslettet, saa Norge
og Sverige danner ét Kongerige, medens der af Løfterne om, at
Nordmændene skulde faa indrette sin Forfatning, som de selv
vilde, ikke er blevet andet tilbage end et Tilsagn om, at den
svenske Generalguvernør skulde «med Raad og Hjælp af Landets
mest ansete Mænd» udarbeide og til hans Majestæts Prøvelse
indsende Forslag til Norges fremtidige Statsforfatning. Umiddelbart
forud for Krigen i 1814 omtalte han Eidsvolds-Konstitutionen som
et Verk, hvori der ikke var sund Mening, og hvorover der
ubetinget maatte slaaes en Streg; faa Uger efter tilbød han selv som
Freds- og Forligsvilkaar Stadfæstelse af denne meningsløse
Konstitution bare med de Forandringer, som var nødvendige for
Rigernes Forening. Medens der forhandledes med det
overordentlige Storthing, fremhævede han stadig i sine Breve til de svenske
Kommissærer eller andre svenske Statsmænd Nødvendigheden
af at faa gjort hurtig Ende paa Sagen; det gjaldt at kunne
henvise til Rigernes Forening en fait accompli, inden Stormagterne
faldt paa at blande sig deri; Stemningen hos dem var utryg eller
afgjort ugunstig ligeoverfor den svenske Politik,
Legitimitetsprin-cippet i Opgaaende paa Europas politiske Horizont; Fredrik VI
kunde gjøre Regning paa almindelig Sympathi hos de ved
Wienerkongressen forsamlede Fyrster og Statsmænd; man risikerede
at gaa glip af alt ved at kræve formeget; man fik altsaa finde sig
i at bringe Offere, gjøre Indrømmelser, slaa af paa, hvad man
41 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
