Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unionen og Europa
651
tilsvare den ved Konventionen med Danmark af 1 Septbr. 1819
bestemte Gjæld af 3 Millioner Rdlr. Hamb. Banko?» med 54 Jaer
mod 21 Neier. I Sammenhæng dermed vedtoges, at man skulde
indgaa til Kongen med en Adresse, hvori han blev anmodet om
at udvirke en Forlængelse af Betalingstiden. —
Hermed var Opgjørssagen afgjort paa en Maade, der fjernede
enhver Fare for europæisk Intervention. At der blev rettet en
underdanig Bøn til Kongen om at udvirke, hvis det var muligt,
hos den danske Regjering en Forlængelse af Betalingstiden, deri
laa jo ingensomhelst Fornægtelse af de Norge ved Konventionen
paalagte Forpligtelser. Stormagterne kunde umulig tage noget
Anstød heraf, og det er da heller ikke fremlagt noget Vidnesbyrd
om, at de skulde have været misnøid med Storthingets Afgjørelse
eller overhovedet have blandet sig videre op i denne Sag.
Nu var vistnok Leirsamlingen med de 3000 norske og de 3000
svenske Soldater i Nærheden af Kristiania allerede bestemt
19de Mai, — altsaa paa en Tid, da Storthinget endnu ikke havde
anerkjendt Konventionen. Men for det første var der jo allerede
da den største Sandsynlighed for, at saa vilde ske; dernæst var
der jo, efterat man havde faaet Vished herom, god Tid til at tage
Bestemmelsen tilbage. Det manglede ikke paa, at man søgte at
formaa Kongen hertil. Den norske Regjering lagde ham Landets
Nød paa Hjerte; Statholderen, Grev Sandels, skrev 30te Mai et
Brev til ham, hvori han indtrængende bad ham at indstille
Leiren, da den jo efter Storthingets sidste Beslutning (29de Mai)
maatte ansees for overflødig. Men det hjalp ikke. Karl Johan
fastholdt sin Beslutning. Hvorfor gjorde han nu det? Hvorfor
lod han midt i Juli Leirsamlingen finde Sted, trods de store
Omkostninger og trods Landets dybe finansielle Nød, og hvorfor
foretog han til samme Tid de øvrige i høi Grad paafaldende
mistænkelige militære Forberedelser? For Moro Sk3Tld kan det
ikke have været. Om at hindre Storthinget fra at fatte
uoverlagte Beslutninger, hvorved det vilde komme paa Kant med den
«europæiske Nødvendighed», eller om at afverge en Intervention
fra Stormagternes Side, kunde der efter 29de Mai ikke være
Spørgsmaal; Stormagterne tænkte vist dengang ikke mere paa at
intervenere i Norge end paa at gjøre Erobringer i Maanen. Og
en Forklaring maa man dog have; Karl Johan maa dog have
havt en Tanke med alt dette militære Opstyr.
Der bliver vist ingen anden Udvei end at søge Forklaringen i
den af Karl Johan til Stormagterne udstedte Cirkulærnote af
1 Juni 1821. Denne Cirkulærnote er et Anklageskrift mod det
norske Folk, saa usandfærdigt og skammeligt, at Karl Johan
burde have været fritaget for sine landsfaderlige Pligter ligeover-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
